Løkke om partiledere: Corona-dværge

Mette Frederiksen har reduceret de andre partiledere til statister, skriver Løkke i ny bog

Statister. Dværge.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger ikke fingrene imellem i sin bedømmelse af de partiledere i Folketinget, der ikke hedder Mette Frederiksen, når det gælder håndteringen af coronakrisen.

Se også: Løkke i ny bog: Tilbudt penge for at gå

Mette 'rævemor'
Det sker i epilogen til Løkkes bog 'Om de fleste og det meste', hvor Venstres tidligere formand virkelig har skrevet sig varm, og hvor Mette Frederiksen omtales som 'en rævemor', som nidkært kontrollerer sine hvalpe i genåbningen af samfundet.

- Ni andre partiledere blev degraderet til statister. Det er for sent at skrive eventyret om, men ellers ville det hedde 'Snehvide og de ni dværge', skriver Løkke om partilederne, der altså også omfatter Venstres egen af slagsen.

Løkke omtaler også Sveriges håndtering af corona som en 'noget mere tillidsbaseret linje'.

Sverige har haft et langt mere åbent samfund under coronaen, men også næsten ti gange flere døde end Danmark.

Se også: Venstre giver bitter Løkke kold skulder

Mini-Orban
Løkke lader heller ikke til at være synderligt imponeret over danskernes opbakning til regeringens håndtering.

- Jeg blev ærlig talt lidt skræmt. Har indtil nu aldrig forstået, hvordan autoritære samfundsmodeller a la ungarske Viktor Orban kunne vokse frem via stemmesedlerne, skriver Løkke og fortsætter:

- Men pludselig fornemmede jeg de samme mekanismer udfolde sig, om end i mindre skala, her i Grundtvigs fædreland.

Foto: Stine Rasmussen Politik Ny bog: Løkke og Ellemann på hård kollisionskurs

836 kommentarer
Vis kommentarer