Løkke overvejer mindsteløn

På Facebook lufter Lars Løkke Rasmussen muligheden for at indføre en lovbestemt mindsteløn

Lars Løkke Rasmussen overvejer muligheden for at indføre minimumsløn i Danmark.

Det skriver han onsdag aften på sin Facebook-side, hvor han deler sine tanker om, hvordan Danmark blandt andet kan komme social dumping til livs.

'Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar ikke misbruger den danske model,' skriver statsministeren.

'Udtrykt lidt populært ville det betyde en lovreguleret mindsteløn på visse grænseoverskridende arbejdsråder med afsæt i det, der er aftalt på arbejdsmarkedet, men uden at udhule aftalesystemets mange fordele.'

(Artiklen fortsætter efter opslaget)

Løkke fremhæver blandt andet transportområdet, som et sted, hvor en lovreguleret minimumsløn i hans øjne ville gøre det nemmere at sikre danske lønvilkår.

Ifølge Lars Løkke er det blandt andet eksempler som de omtalte udenlandske chauffører på danske landeveje, som levede under kummerlige vilkår til lave lønning, der har fået statsministeren til at overveje spørgsmålet om mindsteløn. 

Men det sætter samtidig Lars Løkke i et dilemma: 

- Vi kan jo ikke bare vende ryggen til en succesfuld model, for i stedet at ordne arbejdsmarkedets forhold ved lov og fjerne hele tilskyndelsen til at stå i fagforening. Hvorfor skulle man melde sig ind, hvis også dem uden medlemskab umiddelbart fik de samme vilkår?

Statsministeren opfordrer samtidig danskerne på Facebook til at give deres bud på, hvordan det kan løses, at Danmark undgår underbetalt arbejdskraft og samtidig værner om det danske velfærdssamfund.

292 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere