Det Radikale Venstre ynder at være tungen på vægtskålen i dansk politik, men partiet holder ikke af, at der bliver rakt tunge ad det.
Det kom statsminister Lars Løkke Rasmussen til, da han skulle holde festtalen for den radikale leder Morten Østergaard, der fejrede sin 40 års fødselsdag på Folkemødet på Bornholm.
Lars Løkke Rasmussen kom med en sjov bemærkning til Morten Østergaard, da hans tunge kom lidt for langt ud af munden.
Dagens citat
De to toppolitikere krammede hinanden efter Lars Løkke Rasmussens tale, hvor han startede med et citat.
- Hvem har sagt følgende:
- Hvem er det, der ikke vil have med politik at gøre?
Morten Østergaard kiggede sig hjælpeløst om, for om den tidligere radikale leder Niels Helveg Petersen eller andre kunne komme med et tip, hvorpå Lars Løkke Rasmussen ikke kunne lade være med at godte sig.
Historieløst parti
- I er et historieløst parti. Det var nemlig den tidligere radikale statsminister Hilmars Baunsgaard, der kom med det citat i 1967.
- Hans svar på spørgsmålet var, at det var de kloge, de fine og de rige, der ikke ville have noget med politik at gøre.
- Vi er hverken kloge, fine eller rige, og derfor er vi i politik, understregede Lars Løkke Rasmussen.
AB eller AGF
Han betegnede Morten som uradikal, da han holder med AGF.
- Det burde jo være AB (Akademisk Boldklub, som Niels Helveg Petersen er medlem af, red.), mente statsministeren, men da ingen rigtigt grinede af den vittighed, trak Lars Løkke Rasmussen på skuldrene.
- Nåh, den skal vist lige sive ind, og så kom reaktionen.
Bamses fødselsdag
Den tidligere radikale leder, EU kommissær Margrethe Vestager, og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, var blandt de mange gæster til receptionen, hvor der i den radikale ånd, blev sunget flere sange. Radikal Ungdom havde eksempelvis forfattet en fødselsdagssang på 'Bamses fødselsdag'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.