Løkke reddet af sin modstander

Vi vil godt hjælp med det fuldstændige kaos, der er i blå blok, siger socialdemokraternes Nicolai Wammen, der sikrer V-regeringen flertal til eftermiddagens afstemning om kommuneaftalen

Lars Løkke. Foto: Polfoto.
Lars Løkke. Foto: Polfoto.

Statsminister Lars Løkke og finansminister Claus Hjort Frederiksen kan ånde lettet op.

Socialdemokraterne og Radikale redder dem fra at være i undertal, når kommuneaftalen klokken 15 i dag skal stemmes igennem i Folketingets Finansudvalg.

Det har Socialdemokraternes Nicolai Wammen netop fortalt på vej ind til forhandlinger hos finansministeren i selskab med partifællen Benny Engelbrecht.

- Der har været kaos i blå blok og regeringen er stødt ind i noget værre rod, som skaber kæmpe usikkerhed ude i kommunerne. Derfor synes vi, at det vil være fornuftigt, at der nu kommer en løsning, har Nicolai Wammen netop sagt.

Se også: Finansminister: Konservativt nej er en parademelding

- Det er grunden til, at Socialdemokratiet har foreslået regeringen, at vi laver en aftale, der betyder, at vi stemmer for aktstykket, men at regeringen og Venstre til gengæld garanterer, at når der må komme en S-regering igen, så vil venstre stemme for de aftaler, vi til den tid laver med kommuner og regioner.

Se også: (K)ovending: Trækker ultimatum om grundskyld i land - på én betingelse

Også Radikale er ifølge Ekstra Bladets oplysninger klar til at støtte aftalen.

Problemet opstod for regeringen, da Konservative meddelte, at partiet ikke vil stemme for aftalen, fordi den lader grundskylden stige.

EL: Helt tosset

I rød blok vækker det undren, at Socialdemokraterne så velvilligt har undladt at lade Lars Løkke stege i sit mindretal.

- Jeg vil på det skarpeste advare Socialdemokraterne mod at indgå sådan en aftale. Det vil jo reelt give venstreregeringen frie hænder til at skære dybt i den kommunale velfærd i de kommende år, fordi de er sikret et flertal på forhånd, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.

- Socialdemokraterne vil ikke bare lægge stemmer til næste års minusvækst i den kommunale velfærd, hvilket i sig selv er helt tosset. De forpligter sig også til at sikre den smalle venstreregering flertal i de kommende år, uanset hvilke nedskæringer finansminister Claus Hjort finder på at pålægge kommunerne, siger han.

Sådan så det ud, da Lars Løkke annoncerede den rene Venstre-regering 26. juni

1 af 2 Foto: Lars Krabbe/Polfoto
2 af 2 Lars Løkke. Foto: Polfoto.
233 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere