Danskerne skal allerede til afstemning igen inden jul.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde, hvor han fremlægger sin nye regerings regeringsgrundlag.
Det er dog ikke valg til Folketinget, men en folkeafstemning om at justere det omstridte retsforbehold i EU, som vi skal stemme om inden jul. Afstemningen var ellers var sat til afstemning i løbet af 2016.
Det stemmer vi om
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative og SF blev tidligere på året enige om en aftale, som danskerne skal stemme om. Den indebærer blandt andet, at Danmark skal kunne indgå i et internationalt politisamarbejde med resten af EU, når Europol nedlægges snart.
Ud over Europol lægger aftalen op til, at Danmark skal blive i EU's fælles anklagemyndighed, Eurojust, og at Danmark skal være en del af et europæisk system for registrering af flypassagerer, PNR-registret, som har til formål at kortlægge potentielle terroristers rejsemønstre.
Partierne var dog enige om, at Danmark fortsat selv skal bestemme over udlændinge -og asylpolitik.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.