Løkke: Så meget skal cigaretter koste

Statsministeren løfter sløret for, hvad Venstre mener, en pakke cigaretter skal koste

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve prisen på en pakke cigaretter. Foto: Bo Amstrup
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve prisen på en pakke cigaretter. Foto: Bo Amstrup

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar til at hæve prisen på en pakke cigaretter markant.  

Det afslører han under en tale på årets repræsentantskabsmøde i Kræftens Bekæmpelse.

- Vi foreslår at sætte prisen op med 20 kroner for en pakke cigaretter, så den kommer på den gode side af 60 kroner, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tiltaget er en del af en plan på ni punkter, der skal komme det stigende antal af unge rygere til livs og sikre en røgfri generation i 2030.

Derudover vil Venstre have neutrale cigaretpakker. Dermed tilslutter partiet sig rød blok, som i årevis har ønsket, at den farverige grafik på pakkerne skal væk.

Forebyggelse
Ifølge statsministeren handler det om at forebygge, at unge mennesker begynder at ryge.

- Det nemmeste er helt at lade være med at begynde at ryge.

- I dag ryger en ud af fem danskere fast. For første gang i 20 år, er andelen af danskere steget.

- Der er en stigende andel af unge mellem 16-24 år, der ryger. Hvis vi skal de statistikker til livs, skal vi gøre mere, end vi går i dag, siger Løkke, der samtidig påpeger:

- Der er dilemmaer i det her. Jeg er liberal. Jeg tror på personlig frihed og ansvar. Selvom jeg tror på den personlige frihed, vil jeg ikke lade andre sejle i deres egen sø, lyder det fra statsministeren.

Andelen af rygere var i 2016 på 21,1 procent af befolkningen, men sidste år steg andelen til 23,1 procent, skriver Ritzau.

Det svarer til en stigning på 9,5 procent på to år.

483 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere