Løkke til Ban Ki-Moon: Vælg den bedste kvinde til jobbet

Statsministeren har netop offentliggjort, at regeringen indstiller Helle Thorning-Schmidt til jobbet som flygtningehøjkommissær for FN.

Der var smil og kram, da Helle Thorning overladte statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen. Nu giver han lidt tilbage (Foto: Unger Anthon / Polfoto)
Der var smil og kram, da Helle Thorning overladte statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen. Nu giver han lidt tilbage (Foto: Unger Anthon / Polfoto)

På et netop overstået pressemøde i statsministeriet, var det en glad Lars Løkke Rasmussen, som kunne præsentere at regeringen indstiller den tidligere statsminister og formand for socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt til jobbet som FN's flygtningehøjkommissær.

- Det handler om at vælge den bedste kandidat, og derfor er jeg glad for, at regeringen har besluttet at indstille Helle Thorning-Schmidt til posten, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg har talt med FN-generalsektatær Ban Ki-Moon, og har meddelt ham om, at vi indstiller Helle Thorning-Schmidt.

Jobbet som flygtningehøjkommissær er en vigtig post at få besat, fordi flygtningestrømmene i verden ikke har været større siden 2. verdenskrig. Derfor mener Lars Løkke Rasmussen ikke, at man skal skelne til partifarver, når man skal vælge en kandidat.

- Jeg håber, at man vælger den bedste kvinde til jobbet, og jeg er sikker på, at Helle Thorning-Schmidt kan være med til at løfte den store opgave, det bliver at efterfølge den nuværende flygtningehøjkommisær og løse de store udfordringer, som vi står overfor, siger Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen, skal nu i gang med at overtale andre statsoverhoveder om, at Helle Thorning-Schmidt er den rigtige til jobbet.

10 kommentarer
Vis kommentarer