Løkke til politikere efter sag om Bager-Ali: - Træk lige vejret ind!

Politikere skal passe på med at hoppe på sager, de ikke kender til bunds, siger Lars Løkke Rasmussen efter sagen om Bager-Ali

Se Inger Støjbergs besøg ved det meget omtalte bageri. TV: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Peter Boier

Med Inger Støjberg (V) som tilskuer advarede Lars Løkke Rasmussen tirsdag sine kolleger i Folketinget om at 'lægge sig ned for folkestemningen'.

Anledningen var et spørgsmål fra DF-leder Kristian Thulesen Dahl, som ville vide, hvad statsministeren tænkte om sagen med den 19-årige bager Ali Parnian, som først fik bred støtte fra hele Folketinget herunder en pengeindsamling fra Mette Abildgaard (K) samt et hurtigt besøg fra netop udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, efter hans bageri i Tingbjerg var blevet smadret af ukendte gerningsmænd; angiveligt fordi han ikke ville betale beskyttelsespenge. Efterfølgende viste det sig dog, at Al Parnian var involveret i en sag om afbrænding af en BMW. Parnian blev senere frikendt i landsretten.

Efter fire gange at være blevet angrebet, fik Ali besøg af Inger Støjberg i dag. Foto: Henning Hjorth. Samfund - 23. jan. 2018 - kl. 18:40 Bager-Ali fik besøg af Støjberg: - Ingen kan garantere min sikkerhed

Se også: Hvad Ali ikke ved, er ...

Statsministeren opfordrede til, at politikere i højere grad 'trækker vejr ind', før de begynder at besøge nødlidende bagere eller arrangerer indsamlinger.

- Vi kan vel lære det af det, at vi ved mange af disse sager, lige skal trække vejr ind og netop vide med sig selv, at der kan også være nuancer. Jeg har tit den oplevelse med personsager i medierne, hvor der gives sympatitilkendegivelser om, hvor synd det er, at eksempelvis lige netop denne person ikke kan blive.

- Der sidder man fra tid til anden med et mere nuanceret billede, som man ikke rigtig kan formidle nogen steder. Hvis man kunne, så ville folkestemningen nok være anderledes. Derfor skal vi vel alle sammen passe på med at lægge os ned for folkestemningen, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Løkke advarede under spørgetimen i Folketinget også sine kolleger om, at se sagerne an og vente på, at nuancerne kom frem.

- Jeg synes, den her sag viser os, at det ikke er alt, der står i aviserne, der nødvendigvis er rigtigt første gang, det står der. Fordi sådan som den sag blev fremstillet, forekommer reaktionen jo meget naturlig. Altså, bl.a. også det initiativ et folketingsmedlem tog – at vise sympati over for, hvad der tog sig ud som en hårdtarbejdende person, der havde fået sin forretning ødelagt. Det får man ikke mig til at stå og tage afstand fra, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Inger Støjberg besøgte bageren Ali Parnian i januar i Tingbjerg. Foto:
Inger Støjberg besøgte bageren Ali Parnian i januar i Tingbjerg. Foto:
 

125 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere