Annonce:
Annonce:

Løkke truede med boykot: Men nu tager Mette Bock til Putins store VM-party

Det officielle Danmark er repræsenteret på lægterne, når Vladimir Putins store udstillingsvindue åbner

Annonce:
Følg Politik

Så er det officielt.

Regeringen sender efter længere betænkningstid kulturminister Mette Bock (LA) til Moskva, hvor hun skal overvære Danmarks afsluttende VM-gruppekamp mod Frankrig.

Kulturminister Mette Bock (LA) bekræfter over for Ritzau, at hun bliver den danske regerings repræsentant ved slutrunden. Hun tager til Rusland for at se Danmarks sidste gruppekamp mod Frankrig 26. juni.

- Det er vigtigt, at det officielle Danmark bakker aktivt op om vores fodboldlandshold. Vi har kvalificeret os til VM, og det synes jeg faktisk, er en kæmpe præstation, siger Mette Bock til Ritzau.

Ekstra Bladet har de seneste dage beskrevet, hvordan Mette Bock har planlagt sin rejse til VM-slutrunden trods massiv kritik fra borgerlige kolleger.

Kolleger ryster på hovedet, men: Minister planlægger rejse til Putins VM-party

Annonce:

Kritikken kommer, efter en eks-spion og hans datter i marts blev forgiftet og endte i livsfare i Salisbury i England. Giftangrebet er siden blevet sat i forbindelse med præsident Vladimir Putins styre i Moskva.

Danmark har tidligere udsendt to russiske diplomater som reaktion på giftangrebet.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv har lurepasset i forhold til, om han ville besøge VM, truede i april med, at Danmark kunne finde på at bakke op om den officielle britiske boykot af VM fra politisk hold.

Men det blev ved truslen. Og der er nu ingen sanktioner fra Danmark mod det russiske styre i forbindelse med VM-slutrunden.

- Det er klart, at hele den udvikling, der var efter det her utilgivelige giftangreb, giver anledning til nogle overvejelser, siger Mette Bock ifølge Ritzau.

- Men det er sådan i Danmark, at vi ikke ønsker at spænde idrætten for en politisk vogn. Skulle vi bringe det ud i yderste led, burde vi overveje, om spillerne overhovedet skulle deltage. Og det synes jeg, at de skal.

Annonce:

- Jeg vil være til stede som idrættens minister for at anerkende den fantastiske indsats, som de gør. Ikke kun for landsholdet, men for Danmark som nation, siger Mette Bock.

I 2012 fik daværende kulturminister Uffe Elbæk ligeledes massiv kritik, da han overværede Danmarks kamp mod Holland. Dengang valgte Uffe Elbæk at placere sig væk fra vip-pladserne og i stedet blandt de danske roligans.

Samtidig besøgte han menneskerettighedsforkæmpere og LGBT-grupperinger.

Elbæks besøg affødte dog alligevel massiv kritik fra flere sider i Folketinget.

Blev svinet for at se Danmark spille - Elbæk om Putins VM-party: Bare tag af sted

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: