Løkke under pres: Beskyldes for at bruge gamle tal

Venstre vil stramme forholdene for flygtninge og sikre færre over grænsen. På pressemødet kom Lars Løkke dog under beskydning for sin brug af tal

(Foto: Veronica S. Holsting)

Der kommer færre asylansøgere til Danmark, hvis man stemmer på Lars Løkke Rasmussens Venstre.

Venstre lancerer i dag et klokkeklart valgløfte i Jyllands-Posten, hvor partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, blæser til kamp mod den eskalerende flygtningetilstrømning til Danmark.

Dermed spiller Venstre for alvor flygtningekortet ind i valgkampen efter den seneste uges tiltagende spænding om, hvorvidt blå eller rød blok står til sejr efter valget.

Men under det pressemøde, hvor Venstre præsenterede udspillet kom Lars Løkke i kratig modvind.

Et hovedargument fra Lars Løkke Rasmussen har været, at Danmark er gået fra en 10. til en 5. plads over de lande, der tager flest asylansøgere pr. 1000 indbyggere. Men de seneste tal fra Eurostat viser, at Danmark i første del af 2015 igen er på en 10. plads.

Så da Venstre-formanden flere gange blev konfronteret med det, undveg Løkke og hev en planche frem over det samlede antal asylansøgere under den røde regering.

- Men vil du anerkende, at Danmark igen ligger på 2011-niveau?

- Jeg vil forholde mig til, at Danmark tager lige så mange asylansøgere som de 15 EU-lande til sammen, der tager færrest, lød det bl.a. fra Lars Løkke Rasmussen, der mente, at den forskel var for stor - uanset hvad plads, Danmark indtager på den forholdsmæssige rangliste.

Sidste år ankom over 14.000 asylansøgere i Danmark - næsten en fordobling fra året før. Årsagen til den stærkt øgede tilstrømning er primært krigen i Syrien samt en øget flygtningestrøm fra Eritrea.

- Ja, det vil der gøre. Men det betyder jo ikke, at der ikke vil komme asylansøgere hertil. Men vi kommer til at se en meget hurtig opstramning, hvis vi vinder valget, og der vil komme færre asylansøgere hertil inden for et år, siger Inger Støjberg på spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne kan regne med færre asylansøgere, hvis Venstre ender i regering.

Det er de her tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Løkke har svært ved at forklare. (Foto: AE Rådet)
Det er de her tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Løkke har svært ved at forklare. (Foto: AE Rådet)
 

Redaktionsmødet - 9. jun. 2015 - kl. 09:13 Åbent møde: Nu spiller Løkke for alvor flygtningekortet

Det store bravour-nummer ved Venstres pressemøde er, at Lars Løkke lover hurtig handling på asylområdet, hvis han vinder valget.

- Vi vil indkalde til hastebehandling af lovforslag, der skal bremse asyltilstrømningen, siger Lars Løkke bl.a. og understreger, at nytilkomne asylansøgere skal have ydelse på SU-ydelse samt afskaffe muligheden for permanent ophold, uden flygtninge kan tale dansk eller arbejder.

451 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere