Løkke: Vi får en aftale om retsforbeholdet

Parterne nærmer sig en aftale om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, men detaljer mangler endnu

(Foto: Ernst Van Norde)
(Foto: Ernst Van Norde)

Danskerne kommer til at stemme om, hvad der skal ske med retsforbeholdet. Sådan lyder det fra flere partiledere, efter de onsdag morgen var til forhandling i Statsministeriet.

Ifølge Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er der dog fortsat behov for at få klarhed over alle detaljer i aftalen, før partierne er parate til at forsvare den over for danskerne i forbindelse med en folkeafstemning.

Se også: SF: Menneskehandel må med i aftale om retsforbehold

- Det går stille og roligt fremad, og selvfølgelig får vi en aftale. Men det er kompliceret stof, som vi alle sammen skal stå kollektivt på mål for.

- Derfor er det vigtigt, at vi er sikre på, at det er de rigtige ting, vi melder os ind i, og de rigtige ting, vi holder os ude af, siger Lars Løkke Rasmussen.

Se også: Løkke regner med en aftale om retsforbeholdet snart

Han henviser dermed til, at politikerne skal tage stilling til omkring 50 vedtagne EU-retsakter, som Danmark i øjeblikket står uden for.

På forhånd er det dog usandsynligt, at Danmark vil tiltræde omkring 20 af de 50 retsakterne. Det gælder blandt andet asyl- og indvandringspolitik, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

- Asylpolitikken skal også fremover være et dansk anlæggende. Det har vi givet hinanden håndslag på, siger Mette Frederiksen.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere