Lars Løkke Rasmussens lillebror, Knud Løkke Rasmussen, er ikke længere medlem af Venstre.
Det siger han til Sjællandske, sn.dk.
- Jeg er ked af, at det ender sådan for mig, udtaler han.
Årsagen til udmeldingen er interne stridigheder lokalt i Venstre i Fredensborg Kommune, hvor Knud Løkke Rasmussen nu fortsætter som løsgænger.
- Jeg har kæmpet i over et år for at ændre situationen, men det er ikke lykkes. Det handler om Venstre i Fredensborg Kommune, ikke Venstre på landsplan. Den dag jeg bliver obduceret, vil man finde et blåt hjerte i mig, og til folketingsvalget stemmer jeg på Venstre, siger Knud Løkke Rasmussen til lokalmediet.
Oprydning
Sjællandske skriver, at Knud Løkke Rasmussen har 'mistet tilliden' til to andre lokale Venstre-folk. Og at der ifølge Venstre-formandens bror er en 'uheldig' 'politisk kultur' i byrådsgruppen.
Knud Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere sin udmeldelse yderligere over for Ekstra Bladet. Han henviser i stedet til sin Facebook-side, hvor han har uddybet sin beslutning.
Her lyder det bl.a.:
- Jeg håber inderligt, at den lokale vælgerforening vil benytte anledningen til at rydde godt og grundigt op, så man ved valget i 2017 kan fremstå som et reelt og troværdigt alternativ, skriver Knud Løkke.
Se hele opdateringen her:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.