Løkkes egne presser: Vil ha' Mettes pensionsplan

Mange i Venstres bagland synes, at Mette Frederiksens plan differentieret pensionsalder er en god ide og lægger dermed pres på Lars Løkke Rasmussen

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk politik - 30. jan. 2019 - kl. 06:56 Pensions-panik på Borgen: - Det hjælper jo ikke  

Mette Frederiksen har vind i sejlene, når det kommer til hendes og Socialdemokratiets storstilede plan om differentieret pensionsalder.

Nu bakker også dele af Venstres bagland op om, at det skal være lettere at få tidlig førtidspension for nedslidte danskere.

Det skriver Avisen.dk, der i dag bringer en undersøgelse, hvor 850 ud af landets 2432 kommunalpolitikere har svaret på, hvad de mener om planen.

Af de 191 Venstre-politikere, der har svaret vil et flertal på 55 pct. have, at pensionsalderen skal tage hensyn til, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. 39 pct. mener, at den skal være ens uanset, hvor mange man har arbejdet.

- En knægt, der er startet som 16-årig med at slæbe tagplader i al slags vejr, når sgu at betale skat mange gange, før ham der først træder ind på arbejdsmarkedet som 30-årig, siger landmand Elmer Jacobsen, der sidder i Næstved Byråd for Venstre til Avisen.dk

Dermed er der lagt ekstra pres på statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Se også: Pensions-panik

Tirsdag indkaldte Løkke til møder om forslaget fra Mette Frederiksen og annoncerede, at han er lydhør over for ideer, omend de er svære at føre ud i livet. Det skete som reaktion på, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl meldte klart ud, at han bakker op om S-udspillet - også i tilfælde af et blåt flertal efter valget.

Dermed står Lars Løkke Rasmussen over for en potentiel pinlig mindretalssituation efter en eventuel kommende valgsejr.

Krydsild i dag
Senere tirsdag mødes Mette Frederiksen med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til krydsild om den differentierede pensionsalder.

Ekstra Bladet kunne i sidste uge fortælle, at selvom planen kan give nedslidte et par års tidligere tilbagetrækning, vil den for unge stadig betyde, at pensionsalderen ligger over de 70.

Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk politik - 30. jan. 2019 - kl. 06:56 Pensions-panik på Borgen: - Det hjælper jo ikke

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere