'Den mest splittende beslutning, der er blevet truffet i nyere dansk politik.'
Sådan betegner statsminister Lars Løkke Rasmussens udenrigspolitiske gransker, Peter Taksøe-Jensen, Fogh-regeringens beslutning om at deltage i Irak-krigen i 2003.
Der skal i det hele taget gøres op med Danmarks rolle som ultraloyal USA-støtte på det militære område, lyder det fra den tidligere ambassadør, der på mandag udkommer med en beretning på 100 sider om Danmarks udenrigspolitik.
Se også: Kristian Jensen: Udenrigsgransker tager ikke noget fra mig
Se også: Lars Løkke Rasmussen giver udenrigsgransker et halvt år
- Firkantet sagt har tesen for nogle været, at vi er gået med i internationale operationer for at få en ’spisebillet i Det Hvide Hus’. Der synes jeg faktisk i nogle tilfælde, at man kan sige, okay: det var måske forholdet til USA, det handlede om. Og Irak i 2003 er et godt eksempel. Her var der jo ikke et klart sammenfald mellem danske og amerikanske interesser. Vi støttede op om FN, mens amerikanerne ønskede at vælte regimet i Bagdad, konkluderer Taksøe-Jensen i et interview med Politiken.
Han lægger op til, at det skal være Danmarks vitale interesser, der er på spil i udenrigspolitikken, så vi i fremtiden undgår 'hovsa-ting'.
- Med faste pejlemærker og fokus på betydningen for danske interesser kan man skabe et bolværk mod alle de der ’hovsa-ting’. Et bolværk, så vi kan sige nej, når FN eller USA ringer, og det ikke er noget, der lige flugter med en dansk interesse, siger Taksøe-Jensen i interviewet.
Se også: Ministerium har mørklagt info om kritisk Irak-interview
Se også: Venstre og Anders Fogh opfører sig som kujoner
Irak-løgnen fortsætter: Danmark arbejdede sammen med mordere
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.