Løkkes hovedpine: Derfor sidder Tulle med magten

Efter en lang nat kan Løkke se frem til lange forhandlinger med Dansk Folkeparti. Thulesen Dahl bliver afgørende for regeringen, og det bliver benhårdt, vurderer Hans Engell

Lars Løkke Rasmussen kan se frem til mange samtaler med Kristian Thulesen Dahl de næste par dage og måske endda uger (Foto: Jakob Jørgensen)
Lars Løkke Rasmussen kan se frem til mange samtaler med Kristian Thulesen Dahl de næste par dage og måske endda uger (Foto: Jakob Jørgensen)

Hvis valgkampen ikke har været hård nok, så kan Lars Løkke Rasmussen se frem til endnu en tørn.

Og denne gang med Tulle som politisk boksebold og manden med magten.

Selv om valgresultatet bød på blå sejr, så led Venstre smertefuldt nederlag. Dansk Folkeparti og Thulesen Dahl gik frem, og det kan ifølge Hans Engell bliver Løkkes helt store hovedpine i regeringsdannelsen.

- Hans allerstørste udfordring er at skaffe et politiske grundlag med Thulesen Dahl, og der er ingen tvivl om, at det bliver en ben-hamrende hård forhandling.

Se også: Blodbad på Borgen: Fredagens store dramaer

- De starter med at finde ud af, om Venstre er indstillet på, at de skal have lige mange ministerposter, og Thulesen Dahl skal være finansminister. Jeg vil tro, at den vil han tage ret hurtigt. Derefter vil de ikke begynde med at uddele ministerposter, men derimod går i gang med at diskutere det politiske grundlag. Her har de begge en række krav, og de bliver det afgørende for, om de kan nå frem til dannelsen af en regering, siger Hans Engell til Ekstra Bladet.

Thulesen Dahl vil sikre, at Dansk Folkeparti får mest mulig indflydelse, men berører ikke regeringsspørgsmålet. (Video: Maria Haargaard)

Rent praktisk så tager Helle Thorning-Schmidt i dag indtil dronningen klokken 11 og melder regerings afgang. Derefter skal der udpeges en kongelig undersøger, der efter al sandsynlighed bliver Lars Løkke Rasmussen, og så kan forhandlingerne, om hvorvidt de øvrige partier peger på Løkke son statsminister, begynde.

Tulle har magten
Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, så foregår der sideløbende forhandlinger om et regeringsgrundlag mellem Dansk Folkeparti og Venstre, og det glider ikke nødvendigvis lige så let ned som en flæskesteg til Dansk Folkepartis valgfest.

- I aftes blev Løkke ved med at tale om, at Venstre havde fået en mulighed for at danne regering. Han brugte udtrykket, at det ikke var en for enhver pris. Deri ligger selvfølgelig, at hvis han ikke kan skabe det politiske grundlag med DF, så kan de ikke danne regering. Så ender det med, at han laver en smal Venstre-regering måske sammen med de Konservative.

'Tulle' forsikrede torsdag aften seerne, at hans parti vil pege på Løkke som statsminister. (Video: Maria Haargaard)

Tulles triumt har vakt opsigt verden rundt (Foto: Niels Hougaard) Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 08:40 Her er udlandets reaktion på Tulles triumf

- Det vil være en af de svageste regeringer, vi har haft de sidste 50 år. Hvis han ikke får Dansk Folkeparti med i regering, så bliver den så svag, fordi han skal ud og hente 60 mandater for at få et flertal hjem. Det er ikke let, og derfor bevæger han sig ud på en farefuld færd. Derfor er Kristian Thulesen Dahls velvilje så afgørende, vurderer Hans Engell.

Disse fire herre bliver afgørende for Danmarks fremtid de næste fire år (Foto: Polfoto)
Disse fire herre bliver afgørende for Danmarks fremtid de næste fire år (Foto: Polfoto)
 

Men hvad med Liberal Alliance. Hvilken rolle får de?

- Liberal Alliance er selvfølgelig også meget vigtige, fordi de blev et stort parti. Men jeg ser ikke en regering med Venstre og Liberal Alliance. Den vil meget hurtigt kuldsejle, og den er ikke manøvre-dygtig nok. Dertil er Anders Samuelsen alt for forelsket i topskat- og selsskabskattelettelser og reduktioner i den offentlige sektor. Den vil meget hurtigt støde på, at de ikke kan få flertal, siger Hans Engell.

Også i rød blok sker der ting og sager i dag. Helle Thorning-Schmidt gik af som formand, men Hans Engell forventer, at Mette Frederiksen overtager posten uden dramatik.

Socialdemokraternes hovedbestyrelse mødes lørdag, hvor det formentlig bliver afgjort.

Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 05:42 Det så du ikke: Venstre-kronprins i ekstase

Den tidligere beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristensen, mener, at Mette Frederiksen vil gøre sig godt som ny kvindelig formand for Socialdemokraterne. Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 04:24 Medie: S peger på Mette F. som konstitueret formand lørdag

225 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere