Indtil nu har der i den danske lovgivning eksisteret en nultolerance over for kørsel i hashpåvirket tilstand.
Men står det til regeringens nye buket af lovforslag, som netop er fremlagt ved Folketingets åbning tirsdag, skal straffen fremover måles ud fra, hvor meget hash der kan spores i bilistens blod.
- Man må godt køre bil, selvom man har røget hash. Der er selvfølgelig en grænse for hvor meget, men det er den bagatelgrænse, som, vi mener, bør indføres nu, fortæller Jan E. Jørgensen, medlem af retsudvalget (V) til Ekstra Bladet.
Morten Ø's holdningsskift til hash er Jens Otto Kragsk
Trappestigemodel
Straffen for bevidsthedspåvirkende stoffer vil efter ændringen bygges op af en trappestigemodel, hvor straffen udmåles alt efter mængden af THC i blodet, hvor de nuværende regler siger, at bilister, der kører i hashpåvirket tilstand, straffes med bøde og fratagelse af kørekortet i tre år.
Og det er netop denne gamle straf, som, regeringen mener, er alt for hård.
- Problemet er, at vi har straffet en masse mennesker, som ikke har været til fare for trafikken overhovedet, blot fordi de måske har røget hash for 14 dage siden, og det så stadigvæk kunne måles i blodet, siger Jan E. Jørgensen.
- Men er det ikke en dårlig idé at gøre straffen for hashpåvirket kørsel mildere i stedet for at opretholde nultolerancen, hvis man vil hashmisbrug til livs?
- Nej. Hvis man vil bekæmpe hash, så skal man gøre det på andre områder end i færdselsloven. Her skal man i stedet kigge på, om det er rimeligt, at en person der ryger hash og tager bilen skal straffes, mens en person, der ryger hash og tager bussen går fri, svarer Jan E. Jørgensen.
Udover den nye strafudmåling for hashpåvirket kørsel og ophævelsen af nultolerancen, foreslår regeringens lovprogram desuden, at såkaldte alkolåse i en række tilfælde skal anvendes som et alternativ til en ubetinget frakendelse af føreretten.
Hash-bilist jubler over ny lov: Kan måske få sit arbejde igen
