Løkkes nytårsgenbrug: Sjette ghettopakke på vej

Statsministerens nytårsløfte om bulldozere mod ghettoområder er gammel vin på gamle flasker. Regeringens kommende ghettoplan bliver den sjette siden 1994

Allerede i 2010 lovede Lars Løkke, at det skulle være slut med ghettoernes parallelsamfund. Foto: ritzau/Finn Frandsen
Allerede i 2010 lovede Lars Løkke, at det skulle være slut med ghettoernes parallelsamfund. Foto: ritzau/Finn Frandsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin nytårstale, at det skal være slut med at lappe på årtiers fejlslagen boligpolitik.

- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, lød et af hovedbudskaberne fra statsministeren.

Men hvis du har svært ved at få øje på det 'nye' i statsministerens løfte om handlekraft og potente entreprenørmaskiner, så er det ikke helt forkert. Statsministeren har nemlig været dybt nede i skuffen med brugte manuskripter.

Allerede i 2010 lovede han at sætte bulldozere ind mod de ghettoområder, der i årtier har været arnested for arbejdsløshed, kriminalitet, social kontrol og dårlig integration.

- Det skal være slut med parallelsamfund, fastslog Løkke i sin nytårstale i 2010 – og ved Folketingets åbning i oktober samme år uddybede han:

- Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned.

Den daværende VK-regering kom samme år med et ghettoudspil, som også lagde op til, at bulldozerne skulle sættes ind med 'strategisk nedrivning af boligblokke'.

Der er siden da revet boligblokke ned i flere ghettoområder.

Men som den opvakte læser vil vide, så eksisterer både ghettoerne og deres afledte problemer stadig.

Snak uden handling
Så sent som i november 2016 lovede udlændingeminister Inger Støjberg (V) ellers, at hun i foråret 2017 ville præsentere en ghettopakke – som også inkluderede de tunge entreprenørmaskiner.

- Vi skal have nedbrudt ghettoerne, altså den fysiske fremtoning, sagde Støjberg til Berlingske. Kort efter blev den smalle V-regering udvidet til 'VLAK' – og bulldozerne blev i garagen.

Men nu lover statsministeren altså med knap et års forsinkelse et nyt regeringsudspil mod parallelsamfund og ghettoer i begyndelsen af i år.

Læsere med god hukommelse vil dog erindre, at Løkkes forgænger, Anders Fogh Rasmussen, allerede i 2004 talte dunder mod ghettoerne i sin nytårstale.

- Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse, lød det fra den daværende V-statsminister.

- Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og kriminalitet, sagde Fogh.

Én gang ghetto - altid ghetto
Senere samme år kunne VK-regeringen præsentere en ghettopakke, der blandt andet gav kommuner mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis det øgede belastningen af boligområdet.

Forinden havde S-ledede regeringer lavet to ghettopakker, og siden er yderligere to ghettopakker kommet til. Dermed bliver VLAK-regeringens kommende ghettopakke nummer seks siden 1994.

Men trods stort politisk fokus - og medfølgende milliarder kroner - har tiltagene ikke virket efter hensigten.

Det konkluderede undersøgelsen 'Et historisk tilbageblik på særligt udsatte boligområder', som Kraks fond for byforskning udgav i 2016.

Overskriften på rapportens første kapitel opsummerer forskernes pointe i en enkelt sætning: 'Én gang udsat boligområde, altid udsat boligområde'.

Det skyldes blandt andet, at sammensætningen af beboere, der er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst, er stort set uforandret siden 1985.

Så når Løkke-regeringen inden længe fremlægger den nye ghettoplan, der med statsministerens ord skal 'afvikle ghettoerne helt', så bliver det altså den sjette ghettoplan siden 1994.

Her kan du se et overblik overblik over de tidligere planer:

De fem tidligere 'ghettopakker'

* 1994: Ghettopakke

Den S-ledede regering fremlagde en ghettopakke med 30 initiativer, der skulle hjælpe socialt belastede boligområder.

* 2000: Handlingsplan mod ghettoisering

SR-regeringen forstærkede indsatsen 'for at undgå yderligere ghettoisering og forslumring'. Blandt andet med mere fleksible udlejningsregler for at få en balanceret beboersammensætning.

* 2004: Strategi mod ghettoisering

Med aftalen introducerede VK-regeringen blandt andet en model for anvisning af almene boliger, der gav kommuner mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere, hvis det øger belastningen af boligafdelingen.

Derudover indeholdt planen en række integrationsinitiativer om kriminalitetsforebyggelse og lektiehjælp samt nedsættelsen af et ghettoudvalg, Programbestyrelsen, der i 2008 kom med 15 anbefalinger.

* 2010: Ghettoplan

VK-regeringens anden ghettopakke indeholdt 32 initiativer. Blandt andet 'strategisk nedrivning af boligblokke', stop for anvisning af flygtninge til ghettoer og mulighed for at give ressourcestærke beboere fortrinsret.

Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn uden for dagtilbud, flere forældrepålæg, udvidet adgang til tv-overvågning og hurtig behandling af sager med unge uromagere.

* 2013: 'Udsatte boligområder – de næste skridt'

SRSF-regeringens ghettopakke gav blandt andet boligorganisationerne bedre muligheder for at skride ind over for lejere, som chikanerer naboer.

Pakken skulle også gøre det nemmere at åbne socialøkonomiske virksomheder og mindre dagligvarebutikker i ghettoerne. Den tilføjede også to nye kriterier til VK-regeringens ghettoliste: uddannelse og indkomst.

Kilder: Regeringen.dk, Ritzau, Berlingske

143 kommentarer
Vis kommentarer