Løkkes nytårstale: Flygtninge kan koste skattelettelser

Flygtninge koster milliarder af kroner, som kan gå ud over velfærd og skattelettelser, siger statsministeren i nytårstalen

Få dommen over talen her

Danmark kommer til at bruge mange milliarder kroner ekstra på flygtninge.

Penge, som ellers kunne bruges på velfærd og skattelettelser, og derfor er der brug for at bremse antallet af asylansøgere, slår statsminister Lars Løkke Rasmussen fast i sin nytårstale til danskerne på årets første dag.

- I de kommende år er der ellers ekstra penge på det offentlige budget til at forbedre vores samfund. Til investeringer i velfærd. Til skattelettelser. Vi risikerer, at de penge forsvinder til stigende udgifter til flygtninge. Det må ikke ske.

- Også derfor er det så vigtigt, at vi på en og samme tid begrænser antallet af asylansøgere og lykkes bedre med integrationen. Ellers bliver regningen for stor. Menneskeligt. Økonomisk, sagde Lars Løkke fra Marienborg.

Danske kongelige - 31. dec. 2015 - kl. 19:18 Pensionist på 1. klasse: Beholder otte millioner i apanage

Mulig grænsekontrol
Løsningen på udfordringen med flygtningestrømmen kan være en grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. En kontrol, som kan komme meget snart, lød det fra Marienborg.

- For første gang siden 1950’erne skal man nu have ID-kort for at krydse Øresund. Det viser, hvad der er på spil. Og det kan skabe en situation, hvor vi må indføre grænsekontrol til Tyskland, hvis vi vurderer, at det er bedst for Danmark, sagde Lars Løkke.

Se også: Politiet klar med lukkede lejre til id-kontrol af asylansøgere

Terror og tillidskrise
Lars Løkke har før brugt nytårstalen til at sætte en ny politisk dagsorden. Det skete i 2011, hvor Løkke foreslog at afskaffe den omstridte efterløn med et detaljeret udspil.

I år holdt statsministeren sig fra nye lanceringer af politik, og der var ingen store nyheder, som dronningen med Kong Henriks pension.

Det var i stedet en tale i terrorens tegn, hvor Lars Løkke henviste til terrorangrebene i København, Paris, Beirut, Egypten og Californien.

- De prøver at skabe frygt mellem mennesker. Trække falske skillelinjer. Mellem Vesten og islam. Men den sande skillelinje går et andet sted. Mellem lys og mørke.

Statsministeren snakkede også  om danskernes EU-skepsis, og en 'tillidskrise' mellem vælgerne og politikerne.

- Jeg tror, at den manglende tillid har sit udspring flere steder: Løfter, der ikke blev holdt. Personsager, der fyldte meget. Komplicerede problemer, der blev gjort for simple.

- Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja måske især – til dem, vi er uenige med, sagde Lars Løkke.

Se også: Politiet klar med lukkede lejre til id-kontrol af asylansøgere

'Lad os være ærlige'
Og så altså flygtninge, som var talens gennemgående tema.

- For lad os være ærlige over for hinanden – vi er udfordret: Det udfordrer vores økonomi, når vi skal bruge mange ekstra milliarder på asylansøgere og flygtninge.

- Penge, som ellers kunne gå til sundhed, uddannelse og flere private arbejdspladser, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Pensioneringen af levemanden Henrik er ikke gået ubemærket hen i udlandet på årets første dag (Foto: Polfoto). Danske kongelige - 1. jan. 2016 - kl. 13:47 Henrik-nyhed går verden rundt

Skatteslagsmål venter
Politisk byder foråret blandt andet på forhandlinger om en ny skattereform, hvor blå blok i øjeblikket strides om, hvorvidt der skal ske lettelser i topskatten. Liberal Alliance insisterer på lettelser, mens Dansk Folkeparti afviser.

Lars Løkke har tidligere sagt, at skatten skulle ned for dem, som tjener mindst. I talen var der en anden formulering, som både kan dække dem, som tjener mindst og mest.

- Senere i år vil vi foreslå at sætte skatten ned for dem, der er i job, sagde Lars Løkke.

Se også: Socialdemokraternes asylpolitik splitter rød blok

1 af 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder sin nytårstale fra Marienborg. Polfoto: Jens Dresling.
2 af 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder sin nytårstale fra Marienborg. Polfoto: Martin Lehmann.
339 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere