Løkkes præmie-udlænding er byrådsmedlem

Latifa Ljørring, medlem af byrådet i Greve for Venstre, bliver i valgannonce præsenteret som elektroniktekniker, men hun arbejder i den sociale sektor

37-årige Latifa Ljøring fra Greve bliver i dag i en valgannonce for Venstre i Ekstra Bladet præsenteret som Lars Løkke Rasmussens præmieudlænding. Hun er medlem af byrådet i Greve for Venstre. (PR foto)
37-årige Latifa Ljøring fra Greve bliver i dag i en valgannonce for Venstre i Ekstra Bladet præsenteret som Lars Løkke Rasmussens præmieudlænding. Hun er medlem af byrådet i Greve for Venstre. (PR foto)

37-årige Latifa Ljørring fra Greve bliver i dag i en valgannonce for Venstre i Ekstra Bladet præsenteret som Lars Løkke Rasmussens præmieudlænding.

Under overskriften ''For fremtiden skal Danmark åbnes mere for udlændinge, der kan og vil - men lukkes for dem, der ikke vil'', bliver hun omtalt som elektroniktekniker, men sandheden er, at hun arbejder i den sociale sektor og er byrådsmedlem for Venstre i Greve.

Sådan bliver Latifa Ljørring præsenteret af Venstres annoncer. Foto: Ekstra Bladet
Sådan bliver Latifa Ljørring præsenteret af Venstres annoncer. Foto: Ekstra Bladet
 

- Hvorfor bliver du præsenteret som elektrotekniker?

- Det er jeg uddannet som, men da jeg for 12 år siden kom til Danmark, begyndte jeg at arbejde i den sociale sektor, fortæller Latifa Ljørring til Ekstra Bladet.

- Hvorfor arbejder du ikke med det fag, som du har en uddannelse i?

- Det kunne jeg også godt, for meget af arbejdet foregår på engelsk. Men da jeg kom til Danmark, ville jeg lære det danske sprog og det danske samfund at kende.

- I den sociale sektor kommer man i kontakt med en masse mennesker, der kun taler dansk. Det tvang mig til at lære sproget. På den måde blev jeg integreret i det danske samfund, siger Latifa Ljørring.

Koster 17 milliarder
I annoncen står, at når en udlænding kommer til Danmark og lever et liv på passiv forsørgelse, bliver velfærden ringere for os alle. Næsten halvdelen af ikke-vestlige indvandrere er i dag på passiv forsørgelse. Det koster samfundet 17 milliarder kroner om året, at de ikke arbejder ligeså meget som andre indvandrere - læs Latifa Ljørring.

- Hvor har du det tal på 17 milliarder kroner fra?

- Altså jeg er ikke alene om den annonce, og derfor kan jeg på stående fod ikke redegøre for de 17 milliarder kroner.

- Du voksede op i Marokko, og har senere bl.a. arbejdet i Chile. Kan du fortælle, hvor indvandre og flygtninge skal finde job i Danmark?

- Jeg kan ikke tale på Venstres vegne. Jeg ved kun, hvordan jeg selv gjorde, og jeg har aldrig været på passiv forsørgelse, siger Latifa Ljørring, der har været medlem af Venstre i tre år.

87 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere