Løkkes talgymnastik: Så få flygtninge taler han om

Venstre vil genindføre loft over ydelser til flygtningefamilier, men kun en meget lille gruppe har fået den ’lønstigning’, Venstre snakker om

Her præsenterede Løkke et asyludspil

Talkampen i valgkampen fortsætter.

Lars Løkke Rasmussen blæste tirsdag til angreb mod Helle Thorning-Schmidt og regeringens forhøjede ydelser til flygtninge med parolen ’en flygtningefamilie med tre børn har fået en lønstigning på 10.000 kroner om måneden’ under Thorning.

Men nu viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, som Ekstra Bladet i dag bringer, at det kun er 183 flygtninge-familier, der har opnået at få det høje månedlige beløb.

Det lave tal dækker over 183 forældrepar med mindst tre børn, og hvor mindst den ene forælder er nytilkommet flygtning i 2011, 2012 samt januar 2013 - de seneste tal, Danmarks Statistik har opgjort. Tallet dækker ikke over den store stigning af asylansøgere i 2014. Men antallet af familier vil formentlig ikke stige meget, da de fleste flygtninge i 2014 ankom alene.

De 183 familier får samlet set over 330.000 i kontanthjælp. Og regner man alle ydelser og bidrag med, når denne gruppe op på en samlet årlig indkomst før skat på 454.215 kroner om året, hvilket er det beløb, Venstre har brugt som argument for, at indkomstniveauet for kontanthjælpsmodtagere er alt for højt.

Se også: Her er Løkkes flygtninge-fatamorgana

Se også: Her er Helles flygtninge-fatamorgana

Endnu lavere
Gruppen af flygtningefamilier med den høje indkomst bliver endda endnu lavere, hvis begge forældre er flygtninge. I så fald er kun 118 familier med tre børn, der scorer de 10.000 kroner om måneden ekstra i forhold til med VK-tidens starthjælp.

Lars Løkke Rasmussen brugte lønstigningen til flygtningefamilier som argument for, at Danmarks andel af asylansøgere i EU er steget fra en 10. plads til en femteplads.

251 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere