Lov skal forhindre at børn af fremmedkrigere bliver danske

Tirsdag førstebehandles et udskældt lovforslag. Trods forbehold for statsløshed vækker det fortsat harme

Usmagelig kynisme, i strid med retsstaten og bekymrende.

Sådan lød det fra flere organisationer, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i efteråret sendte lovforslag L83 i høring.

Nu skal det førstebehandles tirsdag, og selv om ministeren har lavet en vigtig tilføjelse, er flere høringsparter stadig bekymrede.

En del af lovforslaget handler om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skal blive danske statsborgere.

Kritikken af forslaget gik fra flere kanter på, at regeringen med forslaget risikerede at gøre børn statsløse.

I det lovforslag, som ministeren netop har fremsat, er der skrevet et forbehold ind om, at bestemmelsen ikke gælder i situationer, hvor barnet bliver statsløst.

Men det gør langt fra en betydelig forskel, mener høringsparter.

Louise Holck, som er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, mener, det er positivt, at der tilsyneladende ikke længere er risko for, at reglerne kan gøre børn statsløse.

- Men det ændrer ikke på, at det er et helt usædvanligt vidtgående forslag, hvor man straffer nyfødte for forældrenes gerninger, bare fordi de er født et forkert sted.

- Man bryder med helt basale folkeretlige principper, siger Louise Holck, som er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.

Indfødsretsordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund glæder sig trods alt også over, at man har lyttet kritikken.

- Men det ændrer jo ikke på, at det er et fundamentalt brud på princippet om, hvordan vi normalt ser på børn, og hvordan vi vil beskytte børnenes interesser, siger han.

Han bakkes op af Andreas Steenberg, der er indfødsretsordfører for Radikale Venstre.

Han mener, det er forkert at straffe børn, fordi deres forældre har befundet sig et bestemt sted.

Hos Børnerådet er formanden, Mette With Hagensen, glad for ændringen, men hun er stadig bekymret for, at børn i sværere situationer får det endnu sværere, når statsborgerskabet ikke kommer per automatik.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mattias Tesfaye til den fortsatte kritik.

Lovforslaget træder i kraft 1. februar 2020, såfremt det efter tre behandlinger bliver vedtaget i Folketinget.

5 kommentarer
Vis kommentarer