Lovsjusk forsinker indsats mod Danmarks farligste pædofile

Tidligere socialminister Karen Ellemann (V) skulle stoppe sex-uhyrernes adgang til nye ofre og børneporno via nettet. Nu bliver hendes lovforslag helt skrottet af afløseren Mai Mercado (K)

I oktober 2015 var daværende socialminister Karen Ellemann rasende efter Ekstra Bladets afsløringer, som viste, at dømt sexforbryder havde kontakt med børn og unge via internettet. Nu forsinker hun selv kampen mod de farlige kriminelles adgang til børn via nettet. Foto: Stine Tidsvilde
I oktober 2015 var daværende socialminister Karen Ellemann rasende efter Ekstra Bladets afsløringer, som viste, at dømt sexforbryder havde kontakt med børn og unge via internettet. Nu forsinker hun selv kampen mod de farlige kriminelles adgang til børn via nettet. Foto: Stine Tidsvilde

I årevis har nogle af landets farligste børnesexforbrydere haft adgang til grov børneporno, sexchat og kontakt med børn via Facebook og mobiltelefoner, selvom de sad i forvaring på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. 

Derfor var der i Folketinget store forventninger til et lovforslag, som daværende socialminister Karen Ellemann (V) fremsatte i november. 

Men ifølge den nye socialminister Mai Mercado (K) og ordførerne på området er lovforslaget så ubrugeligt, at det ikke kan forhindre de pædofiles adgang til at finde nye ofre via internettet. 

Derfor har Mai Mercado nu helt usædvanligt valgt at skrotte Karen Ellemanns forslag efter 2. behandlingen og i stedet starte forfra. Dermed kan der gå yderligere et år, før en ny lov kan blive vedtaget. 

'Jeg trækker nu det lovforslag tilbage, som jeg har overtaget, da jeg ikke er sikker på, at vi har fat i de rigtige instrumenter,' skriver Mai Mercado i en sms til Ekstra Bladet. 

Sluk for signalet
Den meste oplagte løsning på problemet, såkaldt 'jamming' af signalet, bliver slet ikke nævnt i lovforslaget. Det har ledelsen på Kofoedsminde ellers foreslået i årevis. Samtidig er det ikke rettet konkret mod Kofoedsminde, men også mod almindelige institutioner for eksempelvis unge, der er anbragt af andre årsager.

Mai Mercado understreger, at Kofoedsminde huser nogle af de aller farligste kriminelle i Danmark. Der er tale om 64 udviklingshæmmede, som blandt andet er dømt for pædofili, vold, røveri, barnemord og brandstiftelse. 

'Vi skal sikre, at vi dæmmer op for, at de dømte kan fortsætte deres kriminelle løbebane inden for murene', fortsætter hun. 

Skiftende ministre har siden 2009 lovet at stoppe de farlige kriminelle på Kofoedsminde, så de ikke længere kan kontakte, true eller aftale møder med børn via eksempelvis sociale medier eller mobiltelefoner. 

Heidi Holmgaard Hansen er skuffet over, at forbrydere på Kofoedsminde stadig har frit spil (Foto: Jagten) Downcuts - Forbrydelser bag tremmer - 7. okt. 2015 - kl. 19:32 Heidi afslørede brutal sex-forbryder: Jeg føler mig til grin

Downcuts - Forbrydelser bag tremmer - 7. okt. 2015 - kl. 16:38 Minister raser mod skandale-institution efter nye pædofil-afsløringer

S: Helt forkerte værktøjer
Men selvom lovprocessen nu skal begynde næsten forfra, så er der fuld opbakning fra de to ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Karina Adsbøl (DF).

– Lovforslaget tager de helt forkerte værktøjer op af værktøjskassen. Det svarer til, at man skal have et søm ud af væggen, og så forsøger man med en skruetrækker. Da jeg fik lovforslaget, troede jeg, at det var det forkerte, som jeg sad og læste, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der også vil have jammet signalet, så man kan styre, hvem der kan komme på nettet. 

– Husk på vi taler om knap 70 af de farligste borgere, der overhovedet er i Danmark. Man kan jo i dag med sit Dankort og en smartphone betale for, at et lille barn bliver voldtaget på den anden side af jordkloden, siger hun.

DF: Noget mismask
Også DF's Karina Adsbøl vil have et konkret lovforslag rettet mod Kofoedsminde, som er den eneste institution af sin art i Danmark.

– Det er noget mismask, at man i lovforslaget har noget, som gælder almindelige institutioner og andet, der gælder Kofoedsminde. Vores holdning var, at man skulle jamme internetsignalet. Vi mangler klare svar på, hvorfor det ikke er med i lovforslaget. 

– Det er uforståeligt, at man ikke har lyttet til forstanderen fra Kofoedsminde. Jeg har spurgt til det hver gang, vi har være i Socialministeriet. Men jeg har ikke kunnet få en ordentlig forklaring på, hvad der er til hinder for det. Vi er villige til at indgå en aftale om jamming hurtigt, så vi kan få sat en stopper for det. Jeg ved ikke hvorfor, regeringen og den tidligere regering har været så langsomme, siger hun.

Downcuts - Forbrydelser bag tremmer - 7. okt. 2015 - kl. 05:56 Sexmonster jagter børn bag tremmer

Brian Damm har forbud mod at benytte internet og mobil uden opsyn. Alligevel kunne han chatte og ringe 112 - 12. mar. 2016 - kl. 22:40 Slipper for ny retssag: Dømt pædofil ville købe 14-årig til sex

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere