Lugter af nyt parti: Medlemstal buldrer frem

Medlemstal eksploderer, og Lars Løkke søger en sekretariatschef, der skal 'være med i kernen af en nystartet politisk bevægelse i centrum af dansk politik'

Brian Weichard interviewede i januar Lars Løkke om hans nye politiske netværk.
Følg Politik

14.500 medlemmer.

Så mange danskere har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på rekordtid fået indlemmet i sit nye 'politiske mødested'.

Og nu tager den tidligere Venstre-konge endnu et skridt mod dannelsen af et egentligt parti: Han søger en sekretariatschef, der skal være med til at professionalisere bevægelsen.

Næsten 5000 har meldt sig ind i Løkkes politiske netværk

Det afslører Løkke på Twitter fredag eftermiddag.

I jobopslaget skriver bestyrelsesformanden i Lars Løkke-netværket, Carl Erik Dalbøge:

'Vi søger nu en sekretariatschef, som kan dedikere al sin energi og tid på at tage mødestedet det næste afgørende skridt fra et enkeltmandsinitiativ til et professionelt drevet netværk.'

Herefter listes en hel række arbejdsopgaver op, der i et traditionelt politisk parti ville være opgaver, som oftest tilfalder en klassisk partisekretær.

Blandt andet skal man have lyst til:

  • at være med i kernen af en nystartet politisk bevægelse i centrum af dansk politik.
  • at have ansvaret for - i tæt dialog med Lars Løkke Rasmussen - at inddrage netværkets medlemmer i forpligtende dialog på alle væsentlige politikområder.
  • at lytte til og udfordre danskere med særlig indsigt i et område, så de gode idéer tales frem, testes og omsættes til konkrete politikforslag.
  • at arbejde i en uformel og digital struktur, hvor den gode idé er det afgørende - og ikke hvem der har fået den …
  • at planlægge og gennemføre forskellige arrangementer med et politisk sigte.
  • at arbejde med fundraising til støtte for realisering af de overvejelser, der ligger til grund for Lars Løkke Rasmussens tanker om at realisere en politik med et moderat og midtsøgende afsæt.

Ifølge jobopslaget stillingen som sekretariatschef i 'Det Politiske Mødested' 'på ingen måde lønførende'.

Lars Løkke Rasmussen meldte sig 1. januar ud af Venstre og stiftede i stedet et politisk netværk, der skal arbejde for samarbejde hen over midten i dansk politik. Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke stiftet et egentligt parti.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind