Lukket møde: Magtfuld V-profil i kødet på Jensen

Uroen fortsætter i Venstre: Det indflydelsesrige medlem af Venstres forretningsudvalg Peter Gæmelke luftede sin utilfredshed med Kristian Jensen under lukket møde

Tirsdag udtalte Lars Løkke, at han mente, at det var meget naturligt, at en næstformand i et parti ønskede at tage et skridt op ad rangstigen. Hør, hvad Kristian Jensen sagde til det her.

Kristian Jensens har i den grad skabt vrede internt i Venstre.

Og nu slutter en af partiets magtfulde mænd, den tidligere præsident i Landsbrugsrådet Peter Gæmelke, sig til flokken af Jensen-kritikere.

Baggrunden er Kristian Jensens udtalelser i søndagens Jyllands-Posten, hvor han meldte sig klar til at tage et kampvalg om formandsposten i Venstre, når Lars Løkkes afløser skal findes.

Den slags udmeldinger er absolut ikke god tone i et parti, der har været splittet siden Løkkes tøj-krise i 2014. Og det fik Kristian Jensen at vide under et lukket møde i Venstres forretningsudvalg sent tirsdag eftermiddag.

Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen (foto: Casper Holmen Lunde Christensen) Politik Drama i kulissen: Forstå magtkampen i Venstre

Kristian Jensen (foto: Susan Walsh) Dansk politik - 16. mar. 2016 - kl. 12:24 Vælgerne dumper Jensen som ny V-formand

Bør tie stille
Gemælke gik direkte i kødet på Kristian Jensen under mødet. Det fortæller flere kilder, der var til stede. Den tidligere landbrugs-boss slog i markant tone fat, at han fint forstår, at Kristian Jensen har sine politiske ambitioner.

Men den slags skal man tie stille med og i stedet tale politik – for ellers medfører historier om interne magtkampe, at Venstre taber det kommende valg.

Peter Gæmelke bekræfter overfor Ekstra Bladet, at Kristian Jensens udtalelse blev diskuteret på mødet, men ellers ønsker landbrugsikonet ikke at udtale sig om mødet indhold.

foto: Jacob Ehrbahn Politik Smed bombe midt i regeringskaos: Jensens vilde timing

Flere kilder oplyser også, at Venstres tidligere folketingsmedlem Birgitte Josefsen udtalte kritik af Kristian Jensen på mødet i forretningsudvalget. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Josefsen.

Oven på kritikken tog Kristian Jensen ordet. Her lod han forstå, at han er ked af diskussionen, men påpegede, at der ikke var noget nyt i hans udtalelser til Jyllands-Posten, oplyser flere kilder.

Mens formand Løkke udadtil snakkede om, at det var helt naturligt, at næstformand Kristian Jensen går efter formandsposten, havde Løkke indadtil tæskeholdet i gang med at begå karaktermord på Kristian Jensen. foto: jens dresling/polfoto Politik Hans Engell: V-toppen udstiller den interne splittelse

Tung dreng
Ikke desto mindre er det altså lykkes Kristian Jensen at vække den interne uro i Venstre.

Tidligere har profiler som finansminister Claus Hjort Frederiksen og gruppeformand Søren Gade kritiseret næstformandens udtalelser.

Og med Peter Gæmelke har kritiker-koret fået tilslutning fra en af de helt tunge drenge i partiets bagland.

Gemælke var i 14 år præsident for Landbrugsrådet – forgængeren til Landbrug & Fødevarer og en af Venstres nære allierede i årevis.

Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen (Foto: Niels Hougaard) Dansk politik - 16. mar. 2016 - kl. 11:30 Klapjagt i gang: Løkkes folk vil knuse Jensens formands-drøm

Han spillede ikke mindst en aktiv rolle, da lokummet brændte allermest under Lars Løkke i 2014. Her havde Ekstra Bladet afsløret, at Venstres havde betalt tøj og sko til formanden for 152.000 kr.

I den forbindelse afkrævede Gæmelke - der ligeledes sidder i Venstres hovedbestyrelse - et klart svar fra Løkke:

- Tøj, der bruges privat, skal betales af formanden selv. Jeg afventer, at jeg på næste forretningsudvalgsmøde får en redegørelse fra ledelsen, sagde han.

Det var en yderst fåmælt Venstre-næstformand, der kom ud fra mødet med partiets forretningsudvalg her til aften. Foto: Jakob Jørgensen Dansk politik - 15. mar. 2016 - kl. 19:40 Jensen om kampvalg: Jeg er enig med Løkke

Efter krisemødet i forretningsudvalget møde trådte Gæmelke dog frem og gav en tiltrængt håndsrækning til den hårdt pressede Løkke ved at erklære den fulde tillid til ham.

Det lukkede dog ikke sagen, og Løkke blev senere udfordret som V-formand af Kristian Jensen under det meget omtalt hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Kristian Jensen har ikke ønsket at udtale sig om tirsdagens møde i forretningsudvalget.

Lars Løkke svarer her på Kristian Jensens udtalelser i Jyllands-Posten.

Dansk politik - 15. mar. 2016 - kl. 14:54 Løkke: En næstformand skal drømme om at blive formand

92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere