Luksus-udvalg på herregårdshotel: - Meget uforståeligt!

I februar holdt Børne- og Ungdomsudvalget også budget-seminar, og her foregik herlighederne på Hotel Comwell i nordsjælland

Indgangsporten til Comwell Hotel og Spa i Snekkersten. Foto: Jan Sommer
Indgangsporten til Comwell Hotel og Spa i Snekkersten. Foto: Jan Sommer

Der er intet som en lille tur væk på herregårdshotel i det idylliske i Nordsjælland.

Heller ikke for Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, der 20. februar valgte at afholde deres budgetseminar på Hotel Comwell i Snekkersten.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i bilagene for de to dage på herregårdshotellet, der blandt andet bød på overnatning, vin og fadøl i baren.

Bilag fra Hotel Comwell

1 af 3  13 politikere overnattede på hotellet efter seminaret. Kun Maria Frej, Jens-Kristian Lütken og Tommy Petersen havde ikke fået et værelse. Det havde til gengæld kontorchef Nina Hemmersam, kontorchef Sti Andreas Garde, sekretariatschef Tine Weber, ressourcedirektør Nicolai Kragh Petersen, faglig direktør Camilla Niebuhr og centerchef Mette Seneca Kløve. De tre sidste deltagere har efter sigende klaret at køre hjem efter mødet.
2 af 3 
3 af 3 

Samlet pris for en overnatning og budgetseminar: 50.401 kroner. Derudover blev der bestilt en bus til de 21 deltagere på mødet. Den kostede 4909 kroner.

Seminaret blev afholdt, selv om det står skrevet, at 'alle møder afholdes som udgangspunkt i udvalgets mødeværelse på Rådhuset' på Københavns Kommunes hjemmeside.

Samtidig står der følgende beskrevet i de nye regnskabsregler, der dog først trådte i kraft 1. oktober 2019.

'Interne møder, seminarer, temadage mv. (dvs. møder mellem medarbejdere i kommunen) skal så vidt muligt afholdes i kommunens lokaler, og forplejningen skal om muligt købes i kommunens kantiner. Der er også mulighed for at holde interne møder, seminarer, temadage mv. på lokationer, som kommunen har indgået indkøbsaftale med. Ved interne møder er udgangspunktet, at der ikke ydes forplejning.'

Men det gælder tilsyneladende ikke for politikerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup
 

Næstformand: Meget uforståeligt
Ekstra Bladet har talt med næstformand hos Landsforeningen for Socialpædagoger, Jan Holbys, der undrer sig over, at politikkerne angiveligt træffer beslutninger på hotel eller på restauranter.

- Vi får stillet rådhusets lokaler eller en skole til rådighed. Hvorfor kunne de ikke holde deres seminar på en folkeskole eller i en daginstitution, ligesom os andre? Hvad er det, der gør, at de træffer bedre beslutninger, når de bor på hotel eller spiser en dyr middag. De bor alle sammen nær København, så hvorfor tager de ikke bare hjem og overnatter. De kan sidde på rådhuset, på et bibliotek eller en skole

- Der er masser faciliteter, hvor man kan få lavet mad til en helt anden pris. Købehavns Madhus har et eat-projekt, der leverer mad til elever eksempelvis. Det er meget uforståeligt, at folk, der slår sig op på at være ansvarlige og kære sig om velfærd, beder institutionerne om at vende hver en krone, og så har de fri adgang til fest og farver, siger han til Ekstra Bladet.

Går i små sko
Ekstra Bladet har af flere omgange forsøgt at få et interview med børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S). I første omgang fik vi tilsendt et skriftligt svar, men det var ikke nok.

Knap en uge senere lykkedes det dog at fange ham på telefonen, og borgmesteren er klar i mælet. Han mener, at det hele er indenfor rammerne af, hvad de kan tillade sig.

Interview med Jesper Christensen (S)

- Hvad taler I om på sådan et budgetseminar?

Jeg vil sige, at det er et af de vigtigste møder på hele året. Det er her, vi sætter rammerne for, hvordan budgettet skal skrues sammen, og hvordan pengene skal fordeles på området i kommunen, siger Jesper Christensen.

- Men det er vel også et sparemøde?

- Ja, det er klart, at vi taler om, der er nogle områder, hvor kommunen kan spare penge eller omfordele, de resurser som vi har fået stillet til rådighed, siger Jesper Christensen.

- Hvorfor valgte I at holde jeres budgetseminar på Nimb, når I kunne have gjort det nærmest gratis i jeres egne lokaler på den anden side af vejen?`

- Først vil jeg gerne slå fast, at det hele er sket indenfor reglerne. Nogle gange vælger vi at holde vores møder i nogle andre rammer. Medlemmerne af udvalget bruger ufattelig mange timer af deres tid på arbejdet i kommunen, og jeg står fuldstændig inde for, at vi to gange om året holder budgetseminar ude af huset med eller med overnatning, så vi kan komme i bund med diskussionerne, siger Jesper Christensen.

- Du siger, at I kan komme til bunds i diskussionerne, når I er ude af huset. Er det sådan, at I pludselig træffer bedre beslutninger, hvis I er på en gourmert-restaurant eller et hotel?

- Der er helt klare regler for, hvad det hele må koste, de er fulgt, og vi har fuld åbenhed om det. Nogle gange kræver det lidt ekstra at komme helt til bunds i diskussionerne, og så vælger vi nogen gange at overnatte eller tage ud af huset. Min holdning er, at der er grænser for, hvor små sko vi skal gå i, hvis vi vil have nogen til at tage det ansvar, som det kræver at være i kommunalpolitik, siger Jesper Christensen.

- Men er det ikke også at gå I små sko at spare en julegave til medarbejderne væk, mens I tager ud og spiser?

- Som nævnt, så lægger vi enormt mange timer i arbejdet på kommunen, og jeg står fuld ud på mål for, at vi to gange om året og til en julemiddag vælger at tage ud, siger Jesper Christensen.

- De seneste år er der blandt andet blevet indført ferielukning i daginstitutionerne, mens der også er sparet på SFO’erne og rengøringen. Hvad tænker du, om det signal det sender til borgerne og medarbejderne i jeres kommune, når de skal spare og spare?

- Vi skal altid tænke over, hvad vi gør, når vi bruger borgenes penge. Men der er helt klare regler for, hvad det hele må koste, de er fulgt, og vi har fuld åbenhed om det, siger Jesper Christensen.

Politikere fråser også på Nimb: 590 skridt for 28.000 kr. Læs mere i artiklerne herunder. Video: Lasse Brøndal

Sådan ser Nimbs 'palads' ud udefra. Foto: Stine Bidstrup Dansk politik - 3. feb. 2020 - kl. 12:54 Tordner mod luksus-udvalg: - Kraftedeme ikke i orden

Sådan ser der ud på Nimb. Foto: PR Dansk politik - 3. feb. 2020 - kl. 07:08 Sparemøde på gourmet-restaurant: 590 skridt koster borgerne 28.105

338 kommentarer
Vis kommentarer