Annonce:
Annonce:

Lundes ultra-religiøse fortid: Fordømte fraskilt præst

Esben Lunde Larsen var dybt involveret i årtiers største præstestrid

Esben Lunde. (Foto: Jens Henrik Daugaard)
Esben Lunde. (Foto: Jens Henrik Daugaard)
Annonce:
Følg Politik

En purung Esben Lunde Larsen var helt central spiller i en af de seneste årtiers største krige mellem en præst og et menighedsråd herhjemme.

Det skete, da han i 2002 som 23-årig fordømte sognepræsten ved Stauning kirke, Claus Thomas Nielsen, der blev udsat for en grov smædekampagne fra adskillige sognebørn.

Den teologistuderende Esben Lunde Larsen var blandt bannerførerne i hetzen mod præsten, der senere blev renset for alle anklager.

Den nyudnævnte undervisnings-og forskningsminister erklærede sig sågar klar til at træde i præstens sted som lærer for kommende konfirmander.

Annonce:

- Jeg er kommet i Stauning Kirke trofast hele mit liv, indtil Stauning-præstens opførsel gjorde, at jeg med stor beklagelse ikke kunne komme i kirken mere. For mig som kirkegænger var det meget vigtigt, at præstens liv og lære hang sammen, og det gjorde det tydeligvis ikke hos Stauningpræsten.

Sådan lød det bl. a. fra Lunde, der er kendt for at stå ved skabelsesberetningen, i læserbrevet, der blev bragt i maj 2002 i Ringkjøbing Amts Dagblad.

Flere skilsmisser

Her bakkede han fuldt op om menighedsrådet, som bl. a.

talte Esben Lundes far. Specifikt fandt Esben Lunde Larsen det problematisk, at Stauning-præsten havde været gennem flere skilsmisser: - Gennem de godt ti år, præsten har besiddet embedet i Stauning, har der været skiftedag tre gange for præstegårdens fruer. Dette kan gå for alle andre mennesker end en præst.

- Præsten skal være menighedens hyrde, og som hyrde er der knyttet et forbilledligt liv, hvilket Bibelen nøje beskriver, hvorfor det for mig, som for mange andre i Stauning, simpelt hen blev umuligt at komme og høre præsten.

Annonce:

Præsten Claus Thomas Nielsen fortalte selv i Information om de anklager, han måtte lægge øre til.

Forvrænget seksualitet

'I breve til Statsamtet beskyldes jeg for skizofreni, psykopati, bordelbesøg, vold, utroskab, religiøst vanvid, forvrænget (pædofilt orienteret) seksualitet, sygelig optagethed af djævelen og lignende.', sagde han.

Både Ringkjøbing kommune, politiet og Kirkeministeriet fejede dog samtlige grove anklager af bordet. Ministeriet med den simple begrundelse, at mistankegrundlaget ikke var stærkt nok, hvorfor de ikke ville påbegynde en såkaldt renselsessag.

En moderne Bertel Haarder

Gud ved, hvad der driver ham

Video-mystik om CV-ministers forklaring

Taget i fusk: Så højkristen er Lundes bibel-uddannelse

Menighedsrådet havde ellers i november 2001 opfordret Claus Thomas Nielsen til at fratræde sin stilling som præst pga. rygterne.

Annonce:

Det viste sig imidlertid senere, at flere af menighedsrådets medlemmer selv havde spillet en aktiv rolle i at sprede rygter om præstens familie.

Alligevel skrev Esben Lunde Larsen i sit læserbrev: 'Skulle det være muligt, at seks mennesker i menighedsrådet, plus tidligere menighedsrådsmedlemmer, som heller ikke ønskede at samarbejde med Stauningpræsten, alle skulle tage fejl i denne sag. De mennesker, der har været tættest på Stauning-præsten - de seneste to præstegårdsfruer, samt adskillige menighedsrådsmedlemmer - har alle tydeligt tilkendegivet, at noget er galt.

Efter frikendelsen af Claus Thomas Nielsen valgte menighedsrådet at trække sig, men flere afgående menighedsrådsmedlemmer holdt et møde med kommende konfirmand-forældre, der endte med, at de ikke ville have deres børn konfirmeret af Stauning-præsten.

Skulle overtage

I stedet forsøgte forældrene at indsætte Esben Lunde Larsen som underviser.

Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da Lunde Larsen ikke var præst, men kun teologistuderende indskrevet ved Misjonshøjskolen i Stavanger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: