Niels Helveg Petersen var en lun herre, der altid var klar med en munter bemærkning.
Den tidligere radikale leder og udenrigsminister afgik ved døden i nat af den kræftsygdom i spiserøret, som han kæmpede med den sidste tid.
Men sygdommen fik aldrig bugt med hans morsomme side. Det fortæller nære venner af Niels Helveg Petersen. Nattens dødsfald kom yderst overraskende. Helveg holdt nemlig helt til det sidste fast i sit sociale væsen.
Én af vennerne er tidl. radikal partisekretær og pressechef Lars Nielsen.
- Vi talte sammen før påske. Der var han frisk. Vi talte sammen i tre timer om politik. Og livet. Og sygdom.
- Hans humor var intakt. Han jokede om sin sygdom, at så havde han lært at spise Othello-lagkage, hvilket han ellers foragtede hele sit liv. Men det var en del af det, han kunne få ned, fortæller Lars Nielsen.
Over et spil billard kunne Helveg da også - efter indtagelse af kage - sagtens nyde et glas rødvin i gode venners lag.
Berørt Jelved om Niels Helveg Petersens død: Det kom som et chok
Lars Nielsen arbejdede tæt sammen med Niels Helveg Petersen i perioden 1999 til 2006. Siden holdt de to kontakten løbende.
Men det var ikke kun humøret, som Helveg bibeholdt. Den politiske næse fejlede heller ikke en døjt.
- Den politiske nysgerrighed og overblikket var også virkelig intakt.
- Han var stærkt bekymret over den manglende reformvillighed i dansk politik, forklarer Lars Nielsen.
Niels Helveg Petersen holdt også fast i sit netværk blandt tidligere udenrigsministre og kolleger rundt om i Europa. Og han fulgte udviklingen i USA tæt, hvor Donald Trumps handlinger som præsident bekymrede ham dybt.
Markant fingeraftryk
Om den aktive del af Helvegs politiske løbebane husker eks-kollegaen:
- Han var en politiker med stor empati og enormt overblik over den politiske taktik og strategi. Han havde en periode, hvor han påvirkede dansk politik helt fundamentalt, da han var partileder. Vi fik Schlüter som statsminister og vi fik ny socialdemokratisk leder. Det er trods alt lidt af et fingeraftryk.
- Hans udenrigsminister-periode var faktisk dér, hvor Danmark i realiteten fik en aktivistisk udenrigspolitik. Det var tiden, hvor vi sendte soldater til Balkan. Det skal vi jo ikke glemme. Det var altså med en radikal udenrigsminister. Det havde man nok ikke lige ventet, lyder det fra Lars Nielsen med henvisning til de radikales historiske, pacifistiske linje.
