Magt-krigen i Venstre fortsætter

Topledelsen i Venstre forsøger at lægge låg på den interne konflikt i partiet, men det er for sent, siger flere centrale kilder

Hvad er op og ned på balladen i Venstre? Henrik Qvortrup analyserer. Producer: Lasse Brøndal

Det er ren ønsketænkning fra Lars Løkke og Kristian Jensen, hvis de tror, at der nu kommer ro på i Venstre.

Sådan lyder vurderingen fra en lang række centrale kilder i Venstre, efter at formandskabet torsdag meldte ud, at der nu var 'luftet ud' og erklæret enighed i kølvandet på den seneste tids uro i partiet.

- Der er ingen, der tror på, at det her er nogen løsning, bare fordi man nu erklærer enighed. Det er bare et spørgsmål om tid, før det blusser op igen, siger et toneangivende medlem af Venstres folketingsgruppe.

- Der er heller ingen i folketingsgruppen, som jeg har talt med, der tror på det. Det skulle da lige være de nyvalgte, lyder det fra V-medlemmet, som ønsker at være anonym af hensyn til repressalier ved at stå frem.

På overfladen har Kristian Jensen og Troels Lund Poulsen været allierede, men nu er idyllen brudt. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Dansk politik - 14. aug. 2019 - kl. 06:55 Giftigt angreb: Troels Lund var spion for Løkke

Enigheden er konkret udmøntet ved at lave et notat i Venstres forretningsudvalg, som slår fast, at al magt ligger hos Venstres formand.

'Ud over at være stedfortræder, hvis formanden får forfald, tildeles næstformanden opgaver i partiet ved at opnå valg til poster eller ved delegation fra formanden', står der i notatet.

En håndfuld helt centrale Venstre-folk - også fra Løkkes egen fløj - oplyser dog til Ekstra Bladet, at de vil have gjort rent bord og give partiet en helt ny start uden hverken Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen i front.

I de seneste dage har flere og flere slået til lyd for, at Jakob Ellemann-Jensen skal være ny formand for det største borgerlige parti.

Den kendsgerning har fået Lars Løkke til endnu en gang at kæmpe indædt for egen overlevelse, vurderer en lang række Venstre-kilder over for Ekstra Bladet.

Dansk politik - 15. aug. 2019 - kl. 13:55 Desperat Løkke kæmper for overlevelse

Det ser dog ud til at være op ad bakke for Lars Løkke. Flere kilder spår stor modstand over for det eksisterende formandskab i Sønderjylland, Nordjylland og på Sjælland.

Flere kilder i Venstre mener endda, at hvis der var en skriftlig afstemning i partiets hovedbestyrelse i dag, så ville både Lars Løkke og Kristian Jensen stå uden job.

Analysen blandt flere Venstre-folk lyder, at en tredjedel vil af med Lars Løkke. En anden tredjedel vil af med Kristian Jensen. Den sidste tredjedel vil af med begge, og på den måde er der mere end halvdelen af stemmerne mod både formand og næstformand.

Oprøret mod det siddende formandsskab påpeger, at blå bloks heftige kritik af Lars Løkkes flirt med Socialdemokratiet kan bruges som løftestang til at komme af med V-formanden.

Striden i blå blok skyldes personer, og derfor må der ryddes ud for at samle oppositionen, lyder det.

Der er møde i Venstres forretningsudvalg 30. august og møde i hovedbestyrelsen dagen efter.

Kristian Jensen vil ikke bare lade sig træde på, så til vigtigt Venstre-møde vil han svare kraftigt igen, lyder det. Foto:  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk politik - 13. aug. 2019 - kl. 07:53 Kristian Jensen mobiliserer sin jyske hær

251 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere