Annonce:
Annonce:

Mail en måned før Mettes ordre: 'Overvejer massemord på mink'

Allerede 35 dage før, Mette Frederiksen på et historisk pressemøde beordrede alle mink i Danmark aflivet, var der 'overvejelser om massemord på mink'

Arkivfoto: Ernst van Norde
Arkivfoto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Politik

1. oktober blev en ny strategi om aflivning af mink meldt ud på et pressemøde med Statens Serum Institut som afsender. Her lød beskeden, at alle minkbesætninger med smitte skulle aflives, og at man desuden også skulle aflive mink, der befandt sig indenfor en afstand på 7,8 kilometer af syge mink.

På dette tidspunkt var der dog allerede overvejelser om, at alle mink - syge som raske - skulle aflives i Danmark.

Det viser en mail, som er blevet fremlagt under afhøringerne i minkkommissionen i Retten på Frederiksberg fredag.

Dagen inden pressemødet - 30. september 2020 - skrev en afdelingschef i Finansministeriet således til en kontorchef i samme ministerium:

'Hej Lars. Man overvejer massemord på mink. EM (Erhvervsministeriet, red.) spørger til relevante indsatser på bm's (Beskæftigelsesministeriets, red.) område. Er det varslingsindsatser, de tænker på?'

Annonce:

Dagens første vidne, der afhøres om mailen, er Line Nørbæk, der indtil april i år var erhvervspolitisk direktør i Erhvervsministeriet.

Adspurgt, om hun kunne huske, at problemerne med smittede mink havde så stort et omfang på det tidspunkt, svarer hun:

- Det husker jeg ikke.

- Sådan som jeg husker sagen, var der forskellige scenarier beskrevet i den sag, der blev drøftet. Et af scenarierne var at slå alle mink ihjel. Derfor var det selvfølgelig noget ... Det fandtes på det tidspunkt, tænker jeg. Men jeg husker ikke noget specifikt.

- På det her tidspunkt, den 30 september, havde du da en opfattelse af, at der var overvejelser om at aflive alle mink i Danmark?

Line Nørbæk er stille lidt tid, før hun svarer.

- Det her var jo en af mange sager på det tidspunkt, siger hun og forklarer, at der var foreslået flere scenarier, hvoraf aflivning af alle mink var et af dem.

Intern mink-mail fra Mette F.: - Er det nok?

Annonce:

Statsministeriets departementschef var 'mere hardliner'
21. oktober modtager Line Nørbæk en mail fra en embedsmand i Erhvervsministeriet om at 'udfordre 7,5 kilometer radiussen'. Her fremgår det, at erhvervsminister Simon Kollerup var optaget af, at der fortsat kunne være et minkerhverv på den anden side af pandemien, så kun syge dyr blev slået ihjel.

Det fremgår desuden af mailen, at statsministerens departementchef, Barbara Bertelsen, 'var mere hardliner' på dét område end både statsministeren og erhvervsministeren.

Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens Dresling
Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens Dresling
 

- Er det noget, du kan genkende fra tiden her? Var der en opfattelse af, at departementschefen havde sin egen opfattelse af de her ting, som ikke nødvendigvis var på linje med regeringens?

Igen er Line Nørbæk stille en stund, før hun svarer.

- Øh ... Nej. Det synes jeg er et svært spørgsmål at svare på. Dels var der utrolig meget at lave, så mange ting blev til på kort tid. Embedsapparatet er jo også til for at teste grænserne af for, hvor langt ud, regeringen kan vælge noget. Der skete mange ting i den her periode.

Annonce:

- Her gives der udtryk for, at jeres minister, Simon Kollerup, var mere på linje med statsministeren end departementchefen. Det, jeg spørger til, er om det er en opfattelse, du kan genkende?

- Jeg synes, det er gisninger, svarer Line Nørbæk.

- Det er simpelthen et useriøst spørgsmål

Overrasket over manglende hjemmel
Søndag 8. november sender Line Nørbæk en sms til en afdelingschef i Fødevareministeriet, hvor hun udtrykker overraskelse over manglende hjemmel til at slå alle mink ned.

Baggrunden var, at hun havde set på Twitter, at der blev skrevet om manglende hjemmel i blå blok.

- Jeg var af den opfattelse, at vi havde en arbejdshypotese ... At der var hjemmel. Jeg havde ikke grund til at betvivle, at det lå anderledes, siger hun.

Afdelingschefen Tejs Binderup bekræftede herefter overfor hende, at der ikke var hjemmel.

'Og har heller ikke hjemmel til at betale kompensation,' lyder det i en sms, der afløses af en ny:

'Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU–sagen (regeringens koordinationsudvalg, red.) at vi ikke mente, der var hjemmel'.

Annonce:

Sms afslører: 'Jeg vil af med minkene'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen Kommentarer' herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler den om Pernille Skippers barsel og om politikere, der ikke møder op til samråd og udvalgsmøder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: