Manu i sidste måned: Jeg er altid radikal

På zig-zag-kurs: Men i dag føles de Radikale forkert, lyder det fra den tidligere R-minister som i februar afviste alt om at skifte til Uffe Elbæk og Alternativet

I sidste måned var han radikal for altid - i dag føles partiet forkert. Foto: Peter Mydske/Polfoto
I sidste måned var han radikal for altid - i dag føles partiet forkert. Foto: Peter Mydske/Polfoto

Den tidligere radikale minister Manu Sareens pludselige skifte til Alternativet kommer tilsyneladende mest som en overraskelse for hovedpersonen selv.  I sidste måned afviste han nemlig, at et skifte til Alternativet kunne komme på tale. Dengang fastslog den tidligere minister, at han altid ville være radikal.

Men det er set før, at Sareen har skiftet standpunkt.

Efter valget i sommer var Manu Sareen helt færdig i politik. Dumpet af vælgerne. Den nye partifælle Ida Auken – partihopperen fra SF – havde slået ham stort i København, hvor han selv have haft et katastrofevalg.

- Jeg kan ikke forestille mig et liv i politik igen, lød det dengang fra Manu Sareen.

Artiklen fortsætter under videoen

Ekstra Bladets politiske reporter Jonas Sahl kommenterer på nyheden om, at Manu Sareen ikke blev genvalgt i 2015 - og gør dig klogere på politikeren

Foto: Peter Mydske Dansk politik - 20. mar. 2016 - kl. 09:41 Manu Sareen skifter til Alternativet

Lige indtil februar i år hvor han alligevel valgte at genopstille for de Radikale på Nørrebro.

På sin Facebook-profil skrev Sareen dengang, at han kunne mærke, at 'det helt rigtige at gøre' er at gå ind i politik igen.

'Er derfor glad for, at Radikale på Nørrebro har vist mig den fantastiske tillid og indstillet mig som deres folketingskandidat her til aften', skrev han blandt andet.

Efterfølgende blev han i et interview spurgt om, han egentlig havde overvejet at melde sig under Uffe Elbæks faner. Altså foretage et partiskifte - men det afviste han pure.

- Jeg har været medlem af de Radikale i 15 år, og når man får muligheden for at stoppe og tænke sig om, så gør man sig da nogle tanker omkring om, hvorvidt man er det rigtige sted. Det har jeg da også gjort. Men det, jeg har kunnet mærke, er, at jeg altid lander på, at jeg er radikal, sagde han til politiko.dk i begyndelsen af februar.

Se også: Engell: Manu er et forvirret hoved

Føltes alligevel forkert
I dag sprang så en nøje tilrettelagt 'bombe', da han pludselig alligevel erklærede sig klar til at tage en tørn under Uffe Elbæks faner. Nu hører han ikke længere hjemme hos de Radikale, skriver han på Facebook.

'Efter opstillingen kunne jeg mærke, at det føltes forkert. Jeg skulle ikke stille op for mit gamle parti igen, jeg skulle noget andet. Det var en svær erkendelse, der har været undervejs noget tid, men det var ikke til at tage fejl af, skriver han - og fortsætter:

'Siden valget har jeg mærket et stigende ønske om at, bryde gamle konventioner, finde kreative løsninger og nye måder at gøre tingene på. Og hver gang jeg gik i disse overvejelser, sneg Alternativet sig ind på lystavlen, som et naturligt ja, alternativ. Derfor melder jeg mig nu ind i Alternativet. Jeg er klar og fuld af kampgejst - uanset om jeg ender med at komme tilbage til Folketinget eller ej, skriver Sareen i opdateringen, der afsluttes med et 'kh Manu'.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Manu Sareen, men han vender ikke tilbage.

De Radikales leder Morten Østergaard ønsker ikke at kommentere Sareens afgang overfor Ekstra Bladet. Men på Facebook ønsker de to tidligere ministerkollegaer Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen held og lykke hos Alternativet.

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere