Manu udråbt til anti-muslim: Det er alvorligt

Meget alvorligt - ord skaber handling, siger socialministeren til Ekstra Bladet, efter at Hizb ut-Tahrir har sat lighedstegn mellem Manu Sareen og at være fjende af Allah

Manu Sareen. Arkivfoto: Henning Hjort/Polfoto.
Manu Sareen. Arkivfoto: Henning Hjort/Polfoto.

- Det er meget alvorligt.

Manu Sareen bliver af Hizb ut-Tahrir udråbt til at være fjende af Allah. Og det er et skred i debatten, siger socialministeren til Ekstra Bladet.

- Det er selvfølgelig en meget alvorlig skærpelse af en retorik, der i forvejen er blevet skærpet mere og mere. Men så må vi andre blive ved med at udfordre dem med vores holdninger.

Se også: Minister afviser ligestillings-kritik: Kig ud ad vinduet

- Hvorfor tror du, at de udpeger dig som fjende af Allah?

- Det er mig virkelig også en gåde. Jeg tror jeg er den første socialminister på kloden, der har fået den titel. Men det må hænge sammen med, at vi er kommet med vores anti-radikaliseringsplan, siger Manu Sareen om regeringens udspil fra januar, hvor imamer bl.a. ikke tildeles samme funktion mere.

Det er på Hizb ut-Tahrirs Facebook-side, at man kan se den direkte kobling mellem Manu Sareen og 'en hellig kriger'.

'Manu Sareen=fjende af Allah', står der under billedet af Manu Sareen.

Se også: Socialminister: Vi må ikke tabe integrationen på gulvet

- Det er ganske alvorligt. Det er jo en alvorlig baggrund det sker på, og vi lever i en meget porrøs tid.

- Hvad tænker du på, at det er en alvorlig baggrund?

- Jeg tænker både på Charlie Hebdo og det skyderi, der har været i København. Hele den udvikling vi har set i 2014 med unge mænd, der har følt sig kaldet til at drage til Syrien. Det er meget alvorligt, og Hizb ut-Tahrir  er med i hele den ramme. Desværre er der unge mennesker, der lytter til dem.

- Hvad lægger du i, at de bruger den slags metoder?

Se også: Sareen afviser Venstre-kritik af mandekrisecentre

- Det ved jeg næsten ikke… Jeg har ikke prøvet det før, så du må høre dem om det. Men det er åbenbart noget, de føler sig kaldet til.

- Hvad siger du til, at de bruger så personlige metoder?

- Det gør sådan set ikke noget, at være personlig i sin retorik. Men det er ærgerligt, at de bruger den personlige retorik så karikeret og hårdt. Jeg vil gerne diskutere med dem, men det skal selvfølgelig være på en måde, hvor vi kan være uenige, men hvor vi går efter hinanden budskaber og ikke efter hinanden som mennesker. Ord skaber jo virkelighed.

- Bekymrer det dig at se sådan noget?

- Nej, det er ikke noget, der kan få mig til at ændre min adfærd. Vi lever i en politisk virkelighed, og det her er et skred i en negativ retning.

Organisationen har udsendt en fælleserklæring, hvor bl.a. Manu Sareen nævnes i egenskab af at være socialminister.

Foto fra Hizb ut-Tahrir Skandinaviens Facebook.

- Det er et begreb man bruger, når man erklærer krig mod islam og muslimer, så bliver man per definition også en fjende af Allah, som jo er hævet over alle muslimer, fortæller Junes Kock, talsmand for Hizb ut-Tahrir Skandinavien, til Ekstra Bladet.

1 af 2 Manu Sareen bliver hængt ud som fjende af Allah på Hizb ut-Tahrir Skandinaviens Facebook-side. Foto: Facebook.
2 af 2 Manu Sareen. Arkivfoto: Henning Hjort/Polfoto.
460 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere