Manus møgdag: Færdig i Folketinget

Slået af Ida Auken i Københavns Storkreds, hvor De Radikale kun har fået valgt en kandidat ind

I løbet af valg af valgkampen besøgte Manu Sareen Ekstra Bladets studie for at debattere hadforbrydelser. Her er han i ophedet debat med Ronni Abergel
Følg Politik

Den tidligere ligestillings-minister Manu Sareen formåede nemlig ikke at blive genvalgt til Folketinget.

Han stillede op i Københavns Storkreds, hvor han duellerede med Ida Auken om at få flest personlige stemmer.

Den duel trak den tidligere SF-minister, Ida Auken, sig sejrrigt ud af og kan dermed gå ind i sin tredje periode som medlem af Folketinget.

Manu: Jeg beklager børnebogsreklame fra ministerkontor

Ligestillingsministeren arbejder - konen må tage sig af børnene

Manu Sareen har siddet i folketinget siden 2011, hvor han blev valgt ind i Nørrebrokredsen.

Manu Sareen takker på facebook for sine fire år i folketinget:

- Endelig frihed! Sådan har jeg til tider tænkt, at jeg ville føle, når jeg stoppede som politiker… Men sådan har jeg det egentlig ikke lige nu! Nå, men tak for kampen. Hele mit liv har jeg – bevidst og ubevidst - kæmpet for den radikale sag, nemlig at alle skal have en god start på livet uanset deres baggrund.

- Jeg er selvsagt ked af, at det ikke lykkedes denne gang. Men jeg er taknemmelig for mine 13 år i dansk politik og den store opbakning, I har givet mig undervejs. Tak for jeres varme og støtte og tak for de fire flotte valg I har givet mig. Jeg vil altid kæmpe især børnenes sag. Og jeg lover jer, at uanset hvor nye veje fører mig, vil jeg fortsætte kampen for, at alle får en tryg opvækst og en reel chance i livet.

Manu Sareen kæmper for cannabis

 - Nu er tiden kommet til at nyt kapitel i mit liv, og jeg er tryg ved at overlade den politiske stafet til Ida Auken, som jeg personligt kender, beundrer og respekterer meget både politisk og som en ven. Kære Ida. Jeg vil fortsat kæmpe ved din side. Vi har meget, vi stadig skal nå.

- Til spørgsmålet om, hvad der skal ske nu, så har jeg aldrig tænkt I begrænsninger men kun muligheder. Dem glæder jeg mig vildt meget til. Og nej jeg skal ikke åbne en kiosk. Kh, Manu , skriver Manu Sareen på facebook.

Da 60 procent af stemmerne var talt op, stod det også klart, at Ida Auken havde et stort stemmeforspring i forhold til ministeren.

På det tidspunkt havde Ida Auken fået 5407 personlige stemmer, mens Manu Sareen havde fået 3195, og nu er det så officielt, at partihopperen Auken tager pladsen på tinge,

Kalder eks-kollega 'bordelmutter': Jeg synes, navnet er sjovt

Hør Ekstra Bladets politiske journalist Jonas Sahl vurdere Manu Sareens exit fra Folketinget

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+