Det regner med kritik over Naser Khader, Marcus Knuth og Martin Henriksen på bl.a. det sociale medie Twitter.

Baggrunden er en artikel i Berlingske, som fortæller, hvordan de tre politikere tidligere på måneden sendte et brev til en række politikere, hvor de fremsatte en række alvorlige påstand om to kvindelige debattører, Khaterah Parwani og Sherin Khankan, som netop har modtaget 680.000 kroner til deres initiativ Exitcirklen, der hjælper kvinder ramt af social kontrol i muslimske miljøer.

For påstandene i brevet er revet ud af en sammenhæng, dokumenterer artiklen. Alternativet, SF og Radikale kritiserer derfor i forskellige skarpe vendinger de borgerlige politikeres forsøg på 'karaktermord', som Holger K. Nielsen (SF) udtaler til avisen.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt brevets forfatter Naser Khader, hvorfor han fremsætter de alvorlig anklager. Men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Medforfatter til brevet Martin Henriksen vil dog gerne stille op til interview. Og han retter et nyt angreb mod Sherin Khankan.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

Fortiden spøger
Martin Henriksen anfører indledningsvis, at brevet, som han står som medunderskriver af, til en vis grad kan læses som udtryk for gammelt nag mellem Sherin Khankan og Naser Khader, som har en fælles og stridsom fortid hos De Radikale.

- Der er noget mellem Naser og Sherin Khankan. Det må de ligge og rode rundt med. Det kan de have stor fornøjelse med eller ej. Jeg forholder mig bare til de ting, jeg har læst, siger han.

Men DF'eren fastholder, at hans tillid til Exitcirklen ikke desto mindre er så tynd, at han fortsat ønsker at fratage dem den offentlige støtte.

Det er især Sherin Khankan, som gør Martin Henriksen utilpas. Det siger han i et længere interveiw, du kan nederst i artiklen.

- Jeg er usikker på, hvor meget den fundamentalistiske og konservative fortolkning af islam fylder i den pågældende moské, som Sherin Khankan er involveret i. For at koge det ned, så er det dét, jeg usikker på.

Han fremkommer med to nye anklager mod den kvindelige imam, der sidste år startede den første kvindemoské herhjemme, Mariam Moskeen.

Menstruation
For det første kritiserer han, at hun i 2015 til både Information og Deadline forklarede, at hun og de andre kvindelige imamer ikke kan lede bønnen i Mariam Moskeen, når de har menstruation.

- Accepterer hun så ikke selv, at muslimske kvinder udsættes for religiøs og social kontrol?, spørger Martin Henriksen.

Hizb ut-Tahrir kan fungere i demokratiet
For det andet fremhæver han, hvordan Sherin Khankan i 2006 var til en demonstration arrangeret af Hizb ut-Tharir.

Hun fik da også efterfølgende hård kritik fra sit daværende parti, De Radikale, fordi hun i en artikel om sin deltagelse udtalte, at Hizb ut-Tahrir kan fungere i demokratiet.

Dengang forklarede Sherin Khankan i en pressemeddelelse, at hun var til demonstrationen ikke for at støtte Hizb-ut Tharir, men for at protesterer mod Israels drab 'på uskyldige civile som verdenssamfundet på fatal vis har valgt at være passive over for'.

SE ALLE ANKLAGER MOD KHAKAN OG PARWANI HERUNDER:

Han burde glæde sig
Sherin Khankan opfordrer Martin Henriksen til at pakke sin frygt for hendes person og moské sammen.

Hans kritik af hendes moské finder hun særligt bedrøvende, fordi moskéen netop forsøger at gøre op med fundamentalistiske og konservative dogmer i islam. Eksempelvis gennemfører moskéen vielser mellem muslimer og andre religioner som de eneste i Skandinavien, fortæller hun.

- Han burde glæde sig over, at vi rent faktisk gør noget. Jeg står ikke bare og snakker. Min aktivisme består i, at hjælpe unge muslimer ud af social kontrol og gve dem retten til at vælge deres kærlighedsparter, siger hun.

I forhold til Martin Henriksens bekymring for, at hun ikke udfører bøn med menstruation, forklarer hun:

- Der er intet kvindeundertrykkende i det. Tværtimod. Det er et ritual på linje med, at jeg beder fem gange i døgnet. Så det er ikke noget med at kvinden er uren eller noget i den stil.

Om demonstrationen med Hizb ut-Tahrir i 2006 forklarer hun, at hun alene deltog som observatør i sin egenskab af religionssociolog.

Overvejer injuriesag
Sherin Khankan fortæller, at hun i disse dage overvejer at anlægge en injuriesag mod Naser Khader og Martin Henriksen.

- Jeg accepterer ikke, at blive karaktermyrdet, siger hun.

- Den her sag handler om mere end mig. Den handler om politikernes magtmisbrug og magtspil.

- Vi er blevet karaktermyrdet i et lukket brev. Vi har ikke fået mulighed for at svare på kritikken. Vi hører først om sagen, da vi bliver kontaktet af en journalist fra Radio 24/7, siger hun.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

Martin Henriksen: Hvis hun har det synspunkt i forhold til menstruation, hvordan har hun det så med alle mulige andre ting?

Maritn Henriksen, mistænker du i ramme alvor de her to kvinder for at spille et dobbeltspil? At de i virkeligheden er dybt fundamentalistiske inderst inde?

- Nej, det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, der er nogle advarselslamper, der blinker. Det synes jeg, man skal tage alvorligt.

- Hvem er det egentlig, som ikke har villet tage afstand fra stening. Berlingske har jo fint dokumenteret, at det har ingen af dem gjort?

- Der var en resolution (i de radikale, red.) hun ikke ville stemme for.

- Men Martin, du er politiker og har været til landsmøder. Du ved, hvordan I politikere kan blive pedantiske med en formulering. Det betyder jo ikke, at man er for stening?

- Okay, så leger vi med tanken, at den har hun forklaret sig ud af. Det siger jeg ikke hun har. Men lad os lege med tanken. Så kommer der bare nogle andre ting.

- Jeg forstår bare ikke, at den kritik skal komme fra netop jer i DF, som så mange gange i tidens løb har måtte beklage ting, I har sagt. De fleste - inklusive dig selv - som stikker næsen frem i den offentlige debat har prøvet at sige noget, som man bagefter ikke kan stå på mål for.

- Det har du ret i. Det argumenterer jeg ikke mod.

- Men du argumenterer jo for, at de skal diskvalificeres fra et arbejde, du selv roser?

- Jeg roser ikke deres konkrete arbejde, men jeg siger, at når man læser om, hvad de gerne vil, så ser det selvfølgelig pænt ud. Men man bliver nødt til at inddrage andre ting. Det er ikke en menneskeret at få penge til sin forening fra det offentlige.

- Der er ting, som står i brevet. Også er der andre ting.

- Men hvad er det, som gør, at I går netop efter de her to?

- Okay, så lad mig sige det: Jeg er usikker på, hvor meget den fundamentalistiske og konservative fortolkning af islam fylder i den pågældende moské, som Sherin Khankan er involveret i. For at koge det ned, så er det dét, jeg usikker på.

- Så det er i virkeligheden ikke Pawani, du er usikker på. Det er Khankans moské?

- Ja, det er det primære for os. Det er der ingen grund til at lægge skjul på.

- Du mistænkeliggør nu hendes moské, hvad har du af dokumentation for det?

- Jeg bliver stillet spørgsmål. Så svarer jeg efter bedste evne.

- Men hvad har du af dokumentation?

- Lad mig henvise til tidligere svar. Dér er dét.

- Så det handler om den demonstration og hendes holdning til kvinders evne til at arbejde med menstruation?

- Ja, det er blandt andet noget af det. Hvis man skal bryde med social kontrol, så handler det netop om ikke at have underlige islamiske regler. Hvis hun har det synspunkt i for hold til menstruation, hvordan har hun det så med alle mulige andre ting? Det er problematisk.

- Okay, du har din mistanke. Men skal de her kvinder ikke have lov at vise deres værd. Dømmer du dem ikke på mistanker og formodninger?

- Vi dømmer dem ikke. Vi siger bare, at de ikke skal have offentligt tilskud, siger Martin Henriksen.