Mary forfremmet i hemmelighed

Offentligheden fik først besked om mavepusteren til prins Joachim, efter det blev uddelt

Mary forlader Christiansborg efter sin forfremmelse. Video: Ekstra Bladet

Hemmelighedskræmmeri er en yndlings-sport for kongehuset.

Således også i går, da Mary blev udnævnt til rigsforstander på Christiansborg under et statsråd med statsministeren og ministre.

Inden statsrådet stod der på kongehusets hjemmeside blot, at statsrådet ville have deltagelse af dronningen.

Men i realiteternes verden ankom Frederik og Mary i Krone-bil 68 i sidste øjeblik inden statsrådets begyndelse klokken 9.30.

Fra det øjeblik stod det klart, at dette statsråd ville blive noget særligt.

Under mødet svor Mary under overværelse af regeringen, sin mand og dronningen troskab til grundloven. Fremover kan hun underskrive love og alle de andre formaliteter, som er fastlagt i det danske konstitutionelle monarki.

Lukket land
Både på vej ind og ud til statsrådet gjorde Mary ikke andet end at kigge ud fra bagsædet i kronprinsparrets imposante, dybblå Mercedes Benz. Adgang til den del af Christiansborg, hvor statsrådet afholdes, er lukket for pressen.

Derfor kan de kongelige ankomme og forlade statsrådsmøderne uden offentlighedens opmærksomhed. De kører simpelthen ind ad en port, hvorfra de uforstyrret kan træde ind i varmen på slottet. Imens holder både uniformeret politi, PET-folk og Livgarden vagt. 

Først ved middagstid en time efter statsrådet blev Marys forfremmelse officiel, da en pressemeddelelse fra hoffet udløb.

HERUNDER BILLEDER FRA PRINS JØRGENS GAARD FRA ONSDAG FORMIDDAG, DA MARY BLEV RIGSFORSTANDER.

 

 

 

FOTOSERIE: PHILIP DAVALI/EKSTRA BLADET

Marys opstigning rykker gevaldigt ved kongehusets interne magt-hierarki med titlen som rigsforstander. Begivenheden markerer nemlig samtidig en nedgradering af prins Joachim.

– Det er klart en begmand for Joachim, at Mary nu kommer foran ham.

– Det er mere end en symbolsk handling. Det er udtryk for, at hun lovmæssigt får en stærkere placering. På den måde bliver Joachim skubbet længere tilbage, vurderer Hans Engell, politisk kommentator på Ekstra Bladet.

En rigsforstander kan passe butikken Danmark, når regenten Margrethe eller kronprins Frederik er ude at rejse eller nede med sygdom.

Hidtil har Joachim været førstevikar, men den post overtager Mary nu.

– Den typiske rækkefølge vil nu være Frederik, Mary, Joachim og prinsesse Bendikte.

– Så Mary har overhalet Joachim?

– Ja, helt klart, det har hun, siger Hans Engell.

Denne vurdering af udviklingen i kongehuset som en kæberasler til Joachim bliver bakket op på Christiansborg af kilder, som kender styrkeforholdene i den kongelige familie fra første parket.

En kilde påpeger, at forfremmelsen er et decideret spark bagi til Joachim. Et klart signal til prinsen om, at han er en mand på vej ud af inderkredsen.

Prinsen er flyttet til Frankrig med sin kone Marie. Og det er tydeligt, at parret skubbes længere og længere væk fra Amaliensborgs magtcentrum, hvor Margrethe og Frederik sidder tungt på tronen.

Stærkere placering
– Der er helt klart et ønske fra dronningen og kronprinsens side om at placere Mary stærkere. Det er tydeligt, at kongehuset gør alt for at fremme Frederik og Marys placering alle mulige steder.

– Joachim og Marie er skubbet i baggrunden, påpeger Hans Engell.

Rollen som rigsforstander er mere end blot en vikartjans i den forstand, at Mary – i de perioder, hun skal passe rollen – kan få vægtige opgaver i form af audienser og udpegelser. Hvis en regering måtte tiltræde eller gå af, så skal Mary også i arbejdstøjet.

Hans Engell sender en varm tanke til afdøde prins Henrik, der i en årrække drømte om højere anerkendelse.

– Det er nærmest sørgmodigt at tænke på, at prins Henrik aldrig fik den placering, som Mary nu får som rigsforstander. Det er en voldsom forfremmelse, der er sket.

Ikke siden dronning Ingrid har en udefrakommende fået ridderslaget som rigsforstander. Dengang skyldtes det kong Frederiks relativt tidlige død, og at Frederik og Joachim stadig var børn og derfor ikke kunne varetage opgaven.

LÆS MERE OM MAGTSPILLET I KONGEHUSET

Udnævnelsen af Mary som rigsforstander er en ydmygelse af Joachim, vurderer kongehusekspert Søren Jakobsen. Foto: Stine Tidsvilde Politik - 2. okt. 2019 - kl. 23:46 Ekspert om Joachims deroute: Ud i mørket

Margrethe, Frederik og Mary samlet i forbindelse med Folketingets åbning 1. oktober. Dagen efter blev Mary 'forfremmet'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Politik - 2. okt. 2019 - kl. 18:13 Kongehuset: Derfor bliver Mary rigsforstander

Kronprinsesse Mary. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix Dansk politik - 2. okt. 2019 - kl. 12:07 Overhaler Henrik: Mere magt til Mary

 

 

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere