Massiv kritik af EU-oplysning: Tag selv-bord for politikere

Millioner af skattekroner går hvert år til danske partier, som ifølge forskningschef har kunnet gøre næsten, hvad de ville med pengene

EU-oplysningsmidler har været et tagselvbord for politikerne. Her er det Pia Kjærsgaard i færd med at tage for sig til 'DF på toppen' finansieret med midler fra Europa-Nævnet. Foto: videographer.dk
EU-oplysningsmidler har været et tagselvbord for politikerne. Her er det Pia Kjærsgaard i færd med at tage for sig til 'DF på toppen' finansieret med midler fra Europa-Nævnet. Foto: videographer.dk

De danske partier svømmer i offentlige kroner fra partistøtte. Alligevel donerer partierne hvert år hinanden yderligere knap otte millioner skattekroner fra Europa-Nævnet til 'EU-oplysning'.

Men som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, har EU-kronerne snildt kunne bruges på projekter, der ikke ligefrem emmer af EU. De har kunnet bruges på næsten hvad som helst. Reglerne har nemlig været yderst diffuse - og EU-oplysningsmidlerne har dermed reelt været et tag selv-bord for partierne.

Det mener i hvert fald ph.d. i statskundskab og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- De danske regler er ekstremt ringe i sammenligning med EU's regler om støtte til partier. EU gør meget for at forhindre, at støtten ikke bare bruges til den almindelige drift af partier. Det er et direkte forbud imod det. De danske regler er derimod så diffuse, at det er næsten umuligt at kontrollere om pengene blot bruges som almindelige driftstilskud til partiet, siger Roger Buch til Ekstra Bladet.

Ikke formålet
Forskningschefen peger på Ekstra Bladets afsløringer af DF's kreative brug af oplysningsmidlerne.

- De viser, at helt almindelige aktiviteter som lokale generalforsamlinger og grundlovsmøder gøres til EU-arrangementer, blot med korte oplæg eller taler, hvori EU indgår, siger Roger Buch.

- Dette er helt klart ikke hensigten med Europa-Nævnets støttesystem, men reglerne er så diffuse, at det ikke kan slås fast, om reglerne er overtrådt, siger Roger Buch.

Forskningschefen sætter spørgsmålstegn ved, om Europa-Nævnets støtte til partierne overhovedet giver mening.

- Europa-Nævnet støtter jo også anden EU-information end partiernes, og her ses dels langt mere detaljerede afrapporteringer, dels er der åbenlyst tale om aktiviteter, som næppe ville være gennemført uden Europa-Nævnets støtte. Eksemplerne fra DF sætter spørgsmålstegn ved, om midlerne bruges efter hensigten, men også det langt mere fundamentale spørgsmål, om støtten overhovedet giver mere EU-information eller blot er driftstilskud til DF og de øvrige partier, siger Roger Buch.

Oplysning efter dansk EU-nej
Europa-Nævnet, eller Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, som det blev døbt, blev sat i verden efter danskernes chok-nej ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Formålet var at ruste danskerne til at tage stilling til Europa-politiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.

Men selv blandt partierne, der modtager støtte fra Europa-Nævnet, er der kritik af den nuværende partiordning.

Medlem af Europa-Parlamentet fra Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, mener, at systemet bør gentænkes fuldstændigt.

- Det er måske ikke decideret propaganda. Men det er i hvert fald et skævvredet system, hvor ja-partierne får flere penge, fordi de er større. Og hvor vi får færre penge, end vi egentlig får stemmer. Det er problematisk og bør laves om siger Rina Ronja Kari.

 

* * *

 

Millioner lige ned i foret

 

Hvert år modtager danske partier millioner af kroner til EU-oplysning fra Europa-Nævnet, ud over de penge nævnet donerer til konkrete EU-arrangementer og -udgivelser uden for partisystemet.

I alt sendte Europa-Nævnet, der består af politisk udpegede medlemmer, i 2015 7,6 mio. kroner ud til de ni politiske partier, der er repræsenteret.

Mange af pengene gives videre til partiernes lokalforeninger. Ekstra Bladet har den seneste uge afsløret Dansk Folkeparti i kreativ brug af EU-oplysningsmidlerne på lokalt niveau. Men også andre partier sender pengeposerne videre til lokale kredsforeninger.

Eksempelvis oplyser Socialdemokratiet, der sidste år fik over 1,5 mio. i tilskud, i rapportskemaet fra 2015, at 'en væsentlig del af vores oplysningsindsats varetages af lokale kredsforeninger og regioner'.

Også Venstre har afholdt en række EU-arrangementer på lokalt niveau, oplyser de i rapportskemaet fra forrige år.

Nederst i artiklen kan du se, hvor mange penge, hvert enkelt parti modtog i EU-oplysningsmidler i 2015:

* * *

 

Formand: Vi har strammet meget op

Formanden for Europa-Nævnet, Anne Marie Meldgaard (S), mener, at der er strammet nok op på reglerne. Foto: Jesper Stormly Hansen
Formanden for Europa-Nævnet, Anne Marie Meldgaard (S), mener, at der er strammet nok op på reglerne. Foto: Jesper Stormly Hansen

 

Formanden for Europa-Nævnet, Anne Marie Meldgaard (S), er lodret uenig i kritikken af, at nævnet har udspillet sin rolle.

- Roger Buch udtaler sig om de gamle regler. Der har han fuldstændig ret. Men vi har strammet meget op, og der er lavet nogle helt andre retningslinjer for, hvad man må og ikke må. Altså, at man ikke må lave annoncer eller spare op til valgkampe. Man kan ikke bare - i dag - bruge pengene som driftsmidler.

- Men er der ryddet så behørigt op, så det vi har set med DF, ikke kan ske igen?

- Helt sikkert. Nævnet arbejder ud fra den bekendtgørelse, der ligger. Men nævnet har mulighed for at lave nogle administrative stramninger, som jeg gik i gang med fra første dag, jeg satte mig i den her stol i 2012. De mere slappe regler gjaldt i den treårige periode fra 2011-2013, som I nu skriver om. Det er der strammet op på.

- Nævnet blev jo oprettet efter nej'et i 1992. Er der overhovedet behov for sådan et nævn, der kun er opstået, fordi befolkningen sagde 'nej' til EU?

- Jeg forstår godt, hvad du spørger om. Og det kan altid diskuteres. Jeg havde heller ikke selv de store tanker om Europa-Nævnet, da jeg var formand for Europa-udvalget i Folketinget. Men det er jo folkeoplysning det her. Og det er fantastisk gode og nuancerede arrangementer. Og så kommer der nogle svipsere ind imellem, som det vi er vidne til lige nu, som er mere eller mindre lødigt.

- Men hvorfor lige et Europa-nævn? Hvorfor så ikke et socialnævn og et sundhedsnævn?

- Hvis vi ikke gav penge til nogle af de her arrangementer, så når EU-stof jo aldrig, aldrig ud. Og det er nødvendigt, fordi det er langt fra borgerne i al almindelighed - bare se på stemmeprocenterne til EU-valg, der er lave. Og EU er jo andet end krumme agurker og alt muligt andet.

- Er det ikke et problem, at ja-partierne får flere penge end nej-partierne?

- Det gør de bestemt ikke. De ansøgninger, der kommer ind, ligger på rent nej, rent ja og så til arrangementer med både ja og nej repræsenteret.

- Men partipuljen er repræsenteret efter partiernes størrelse. Er det ikke et problem?

- Ja, det er rigtigt. Men i de år, jeg har siddet som formand, har der ikke været nogen som helst grund til at tro, at det har været et problem.

211 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere