Annonce:
Annonce:

Medarbejdere skulle i isolation: SSI beordrede dem på job

Medarbejdere på Statens Serum Institut blev beordret på arbejde, selv om de var nære kontakter og burde have været i isolation. Alt sammen midt i delta-panikken

SSI-direktør Henrik Ullum har flere gange slået fast, hvor vigtigt det var med restriktioner, men der var ikke styr på det i egne rækker. Foto: Jonathan Damslund
SSI-direktør Henrik Ullum har flere gange slået fast, hvor vigtigt det var med restriktioner, men der var ikke styr på det i egne rækker. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Politik

Selvisolation og delta-panik hang som en sort sky over Danmark i sommeren 2021.

Nære kontakter i titusindvis blev sendt i isolation, og utallige gange blev vi mindet om, hvor vigtigt det var at overholde reglerne af alle fra Mette Frederiksen til SSI-direktøren.

Men nu kan Ekstra Bladet afsløre, at SSI ikke havde styr på reglerne og undlod at sende deres egne medarbejder i isolation efter et smitteudbrud internt hos SSI. Stik imod myndighedernes anbefalinger.

Det skete i forbindelse med et smitteudbrud på det nathold, der skulle håndtere PCR-tests. Her mødte en smittet med symptomer ifølge Ekstra Bladets oplysninger op på arbejde med symptomer og gik rundt blandt kolleger i to dage.

Annonce:

Tvunget på job
Personen testede efterfølgende positiv, og så skulle de nære kontakter i isolation. Men det så SSI stort på. Ekstra Bladets kilder fortæller, hvordan de nære kontakter på natholdet blev beordret på arbejde, selv om store dele af holdet i to dage havde gået klos op og ned ad den smittede.

De blev bedt om selv at køre på job og så isolere sig på jobbet. Noget, der ifølge Ekstra Bladets kilder var praktisk umuligt. Blandt andet fordi flere ikke havde en bil og var tvunget til at tage det offentlige på job. Angiveligt var der stor ballade på holdet, der fandt det yderst kritisabelt at skulle tvinges på job, selv om de havde været så tæt på en smittet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Derfor måtte de ifølge Ekstra Bladets oplysninger selv ringe til smitteopsporingen, og her fik de bekræftet, at de altså skulle i isolation. Det hele fremgår af en Teams-tråd, som kort efter episoden blev slettet og erstattet med en ny tråd. Også SSI bekræfter, at hændelsen har fundet sted uden at gå i detaljer.

Annonce:

Onsdag aften præsenterede Mette Frederiksen en række nye restriktioner og anbefalinger.

Myndighederne har flere gange under pandemien opfordret til hjemmearbejde - det skete senest, da Mette Frederiksen præsenterede de nye restriktioner 8. november 2021.

Banket på plads
Men da medarbejderne kontaktede SSI-toppen, fik piben en anden lyd.

Ekstra Bladet er i besiddelse af en mail fra 12. juni, hvor driftschef i TestCenter Danmark Nina Steenhard efter hændelsen må banke tingene på plads.

'Pga. hændelsen bliver vi nu nødt til at sende 16 personer hjem i isolation. Det er klart, at det skaber et tydeligt problem for os alle. Dels sætter det kollegers sundhed over styr og dels vanskeliggøres testcenterets centrale opgave for resten af befolkningen.'

'Desuden skaber dette meget store udfordringer for de kolleger, der nu skal dække ind og dække de mange vagter, og endeligt er der et logistisk problem for lederne, som lægger mange mange timer i dette,' lød de i en mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statens Serum Institut oplevede selv et smittekaos i sommer. Foto: SSI
Statens Serum Institut oplevede selv et smittekaos i sommer. Foto: SSI
 

Annonce:

Stramme regler
Udbruddet fandt sted i starten af juni, hvor delta-varianten så småt havde gjort sit indtog i Danmark. Samtidig skete det i i den uge, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed netop havde meldt ud, at de strammede reglerne for smitteopsporing og isolation for nære kontakter.

7. juni beskrev Ekstra Bladet, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed havde valgt at intensivere smitteopsporingen for noget tid siden og samtidig strammet anbefalingerne til isolation, så nære kontakters nære kontakter også skulle i isolation, hvis der var tale om en af de særligt smitsomme varianter.

'Styrelsen for Patientsikkerhed foretager ud over den generelle smitteopsporing også intensiveret smitteopsporing, hvilket indebærer kontakt til de nære kontakters nære kontakter (3. led), når der er tale om smitte med en særlig variant, herunder B1351 (den sydafrikanske, red.),' skrev styrelsen i en mail til Ekstra Bladet.

SSI: Overholdt ikke reglerne

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med en ansvarlig chef hos SSI, Nina Steenhard, men hun ønsker ikke at stille op Vi har dog fået en række skriftlige svar. Her oplyser SSI, at fordi TestCenter Danmarks, TCDK, arbejdsfunktioner vurderes samfundskritiske, så sendte de ikke i første omgang de nære kontakter hjem og henviser til nogle interne retningslinjer hos SSI.

'Vi bakkede dette op med, at vi i hele TestCenter Danmark havde krav til værnemidler med mindre man sad ved sit skrivebord. I frokoststuen var der påkrævet afstandskrav, stole var fjernet, og der var sat store kryds på bordene, hvor man ikke måtte sidde',

'Det omtalte eksempel stammer fra en enkeltstående episode, hvor enkelte laboranter ikke overholdt ovenstående retningslinjer i laboratoriet. Jeg vælger først at sende alle hjem, da vi kender de pågældende personers brud på reglerne. Havde de personer overholdt retningslinjerne, ville det ikke have været nødvendigt at sende hele laboratoriet hjem', skriver Nina Steenhard.

Men i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhedsvæsenets personale fra 27. maj står der intet om, at personer med samfundskritiske arbejdsfunktioner er undtaget kravet om isolation. Det er kun vaccinerede.

'Sundhedspersonale er nær kontakt til en COVID-19-smittet, hvis der ikke har været anvendt tilstrækkelige værnemidler og de i øvrigt opfylder kriterier for nær kontakt. Disse omfatter at have haft direkte fysisk kontakt eller ubeskyttet kontakt til smittefarlige sekreter og/eller at have haft kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter.

Total forvirring
Og forvirringen er total hos SSI.

Ekstra Bladet er i besiddelse af en anden mail, hvor det blev det slået fast allerede 10 juni, at natholdets medarbejdere skulle i selvisolation, hvis de havde været tæt på den smittede uden værnemidler. Det havde flere personer været, men de blev så alligevel at blive beordret på arbejde, for så at blive sendt hjem igen.

- Du skriver, at du først tager beslutning om at sende de nære kontakter hjem efter reglerne var brudt. Det sker 12. juni i en mail. Jeg er dog i besiddelse af en intern mail fra 10. juni, hvor det gøres helt klart, at folk SKAL i selvisolation, hvis de er nære kontakter. Det var medarbejderne, men de blev alligevel beordret på arbejde og først to dage efter sendt hjem. Hvordan hænger det sammen med din udlægning af sagen?

- Da vi fandt ud af, hvor mange der mente, at have været i nær kontakt med medarbejderen, kunne vi ikke sende dem hjem, da vi i så fald skulle stoppe laboratoriet. Da de er kritisk personale, omgøres beslutningen, og vi laver en nøje overvejet plan for restriktioner, som de skal overholde i løbet af natten, herunder hvor de må opholde sig

- I vælger først at sende folk hjem, da I ved, at reglerne er blevet brudt, men I vidste allerede mindst to dage før, at den pågældende medarbejder havde brudt reglerne. Derfor var retningslinjerne allerede brudt, da de nære kontakter blev beordret på job. Hvorfor skulle retningslinjerne brydes to gange, før I sender dem hjem?

- Intet svar.

- Du skriver, at ’TCDK i hele perioden IKKE oplevede, at der skete intern smitte mellem kolleger’. Men det passer jo ikke. Jeg er i besiddelse af en mail, hvor det fremgår, at der var intern smitte på holdet. Har du ændret mening?

- Jeg referer til den periode, som jeg på daværende tidspunkt kunne trække min erfaring fra.

Ekstra Bladet ville også gerne have spurgt Nina Steenhard om, hvordan det lykkedes for SSI at køre laboratoriet videre, når nu hun siger, at de var tvunget til at stoppe det, hvis de skulle sende alle nærkontakter hjem. Det skete jo i anden omgang, men det har ikke været muligt at få svar på.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: