Medie: Regeringen aflyser forhandlinger

Forhandlinger, der skal finde op mod 70 milliarder kroner til at afskaffe PSO-afgiften, er brudt sammen, skriver TV2

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt skal ifølge kilder sidde alene ved forhandlingsbordet om PSO-afgiften. Forhandlingerne er angiveligt brudt sammen.
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt skal ifølge kilder sidde alene ved forhandlingsbordet om PSO-afgiften. Forhandlingerne er angiveligt brudt sammen.

Regeringen aflyser planlagte forhandling om PSO-afgiften torsdag, bekræfter Socialdemokraterne. 

Forhandlingerne er brudt sammen, oplyser en anonym regeringskilde samtidig til TV2.

- Vi har ikke aflyst noget. Vi møder gerne op til forhandlinger. Jeg kan blot konstatere, at det sejler for regeringen i denne vigtige sag, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Ritzau.

Regeringen har foreslået at betale afskaffelsen af den grønne afgift med øget bundskat, lavere personfradrag og en mindre grøn regning ved at droppe opstillingen af kystnære havvindmøller.

Men især delen om at hæve bundskatten møder politisk modstand i blå blok og et flertal er langt fra på plads.

- Jeg tror ikke, at man kan finde en løsning på finansieringsdelen på denne side af sommerferien, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til TV2 om forhandlingerne om afskaffelsen af PSO-afgiften.

PSO-afgiften skal 'adresseres' inden sommerferien, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat.

- Vi skal ikke sidde og hæve bundskatten nu for så at have en diskussion til efteråret om at sænke topskatten, tilføjer DF-formanden.

Helt konkret anbefaler regeringen at hæve bundskatten og beskære danskernes personfradrag fra 2017-2021 for at finansiere den skorottede PSO-afgift.

Regeringen indskrev i sit regeringsgrundlag et 'skatte- og byrdestop', men spørgsmålet om PSO er undtaget.

Derfor er det ikke tale om brudte valgløfter, lyder argumentet fra Venstre, selv om regeringen vil hæve skatten på arbejde.

83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere