Ingen smalle steder.

Mens en omfattende storkonflikt hænger som en sort sky over landets 750.000 offentligt ansatte, kan de offentlige chefers topforhandlere lune sig ved at have deres fremtidige løn på det tøre.

For helt uden at løfte en finger får Sophie Løhde og kollegerne en lønstigning gældende fra påskedag.

Så mens sygeplejersken, politibetjenten og skolelæreren må bide negle og håbe på det bedste i de fastlåste overenskomstforhandlinger, så er trekløveret Sophie Løhde, Michael Ziegler og Anders Kühnau altså allerede nu sikret en lønstigning på 1,7 procent pr. 1. april.

Det oplyser Moderniserringsstyrelsen.

Uden kamp
Lønstigningen til topforhandlerne og landets øvrige toppolitikere - borgmestre, regionsformænd, folketingsmedlemmer og ministre - skyldes, at deres løn i modsætning til almindelige lønmodtagere ikke er resultatet af uforudsigelige overenskomstforhandlinger centralt og lokalt.

Eksempelvis står Sophie Løhde til en lønstigning på over 20.000 kroner alene i år.

Politikernes løn bliver reguleret efter oplysninger fra Danmarks Statistik på baggrund af tal for lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

'Reguleringsordningen sikrer, at vederlaget udover den aftalte lønstigning for de offentligt ansatte også reguleres med et gennemsnit af den lønudvikling, der sker ud over den centralt aftalte, dvs. lokalløn mv,' oplyser Moderniserings styrelsen en orientering sendt til avisen.

'Vederlagskommissionens rationale for denne model var, at politikernes vederlag ikke igen skal sakke bagud i forhold til den offentlige lønudvikling,' lyder det videre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Løhde.

Fagforening: Dobbeltmoralsk

At de politiske topbosser får en solid lønstigning, er en rød klud i hovedet på de fagforeninger, der lige nu kæmper for at lande en overenskomst for de offentlige ansatte.

Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, siger, at stigninger 'klinger hult', mens FOA-formand Dennis Kristensen betegner lønhoppet som 'dobbeltmoralsk'.

- Det er imponerende, at borgmestrene og regionsrådsformændene efter det sidste voldsomme lønløft, nu igen hopper med noget, som vi ikke har en jordisk chance for at stille vores medlemmer i udsigt, siger han med henvisning til at landets borgmestre og regionsformænd i 2017 steg 31,4 procent i løn.

Dennis Kristensen påpeger, at lønmodtagerne kæmper for halvanden procent i lønstigning. Altså mindre end det, politikerne allerede er sikret.

- Jeg kan undre mig over, de vil det bekendt, siger FOA-formanden.

- De snakker om, at det vil koste stillinger, hvis lønningerne forhøjes. Jeg fristes til at spørge, hvor mange borgmestrestillinger, der nu skal nedlægges, når de får en lønstigning, der er langt over, hvad vi kan forvente til vores medlemmer. Det er dobbeltmoralsk, så det vil noget.

- Men det her med, at der ikke er penge nok. Det er da modbevist nu, siger Dennis Kristensen.

Og Rita Bundgaard stemmer i:

- Det skubber endnu mere til opfattelsen af, at man som statsansat HK’er ikke bliver anerkendt for det stykke arbejde, der udføres. Og det får det til at klinge hult, når Sophie Løhde bruger en retorik om, at vi bare kræver ind uden at give igen, siger hun.

 

Så meget stiger de i løn

Toppolitikerne får midt under overenskomstdramaet reguleret deres løn. Det betyder, at deres løn stiger med 1,7 procent fra 1. april. Nedenfor kan du læse, hvad det betyder for deres løni kroner og øre.

 

Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup, topforhandler for Kommunernes Landsforening (KL)

Årsløn fra 1. april '17: 1.003.793 kroner

Årsløn efter 1. april '18: 1.020.857 kroner

Lønstigning 17.064 kroner

Kilde: Høje Taastrup Kommune

 

Sophie Løhde (V), innovationsminister, topforhandler for staten

Årsløn inden 1. april: 1.207.699 kroner

Årsløn efter 1. april: 1.228.229 kroner

Lønstigning: 20.530 kroner

Kilde: Statsministeriet

 

Anders Kühnau (A), regionsformand Midtjylland, topforhandler for Danske Regioner

Årsløn inden 1. april: 1.123.547 kroner

Årsløn efter 1. april: 1.142.647 kroner

Lønstigning: 19.100 kroner

Kilde: Region Midtjylland

Løhdes hårde ord

Innovationsministeren har været ganske barsk i tonen over for de offentlige lønmodtageres ønske om mere i lønningsposen.

- Det handler jo om at give og tage. Men de er mest optaget af at tage og ikke give, sagde hun til TV2 News i slutningen af februar.

- På trods af opsvinget i økonomien, så kan der ikke gives store lønstigninger på det offentlige område, for det skader konkurrenceevnen, hvis lønnen i det offentlige er højere end i det private, sagde Sophie Løhde til Børsen 12. december (kræver abonoment)

Politikere kan ende med fordel

Forhandlingerne om de offentligt ansattes løn er stadig i gang i Forligsinstitutionen, så den endelige størrelse på fremtiden løn for de offentligt ansatte er uvis.

Men ifølge en beregning fra Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) ender de 180.000 statsansatte politibetjente og gymnasielærere formentlig med en samlet lønstigning på tre procent lægges sidste år og i år sammen. Og det er mindre end toppolitikerne.

Politikernes lønstigning i år og sidste år er tilsammen 3,5 procent. Altså en halv procent mere end dét, de statsansatte lige i øjeblikket har udsigt til.

Politikerne bør sikre, at der ikke opstår en sådan forskel, vurderer professor Bent Greve med speciale i forvaltning og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet.

- Det er vigtigt, at der er en ensartet udvikling i lønnen mellem politikere og ansatte. Det er en skævhed, at politikere er garanteret det, hvorimod ansatte er afhængig af anciennitet eller lokalløn, påpeger han.