Mere drama: Socialdemokrater afbryder samråd med Eva Kjer

Socialdemokraternes landbrugsordfører, Simon Kollerup, valgte at afbryde et samråd med Eva Kjer Hansen, nærmest før det kom i gang

Eva Kjer (foto: Marie Kragh)
Eva Kjer (foto: Marie Kragh)

Dramaet vil ingen ende tage i den såkaldte 'gyllegate'.

Mens de konservative og Venstre ligger i nervekrig om miljøminister Eva Kjer Hansens fremtid, så har Socialdemokraterne nu også meldt sig på banen med et opsigtsvækkende træk.

Partiets landsbrugsordfører, Simon Kollerup, har således valgt at afbryde et samråd med Eva Kjer her til eftermiddag, nærmest før det var gået i gang.

Da Simon Kollerup fik ordet til at begynde med under samrådet, lød det fra socialdemokraten:

- Det er en ret sær situation, vi står i. Der er et flertal i Folketinget, som ikke har tillid til ministeren. Forventer ministeren, at hun er minister dagen ud?

Artiklen fortsætter under videoen

Se samrådet blive afbrudt her. (Video: Folketinget TV)

Det fik Eva Kjer til at spørge formanden for Miljø- og Fødevareudvalget, om hun ville afbryde samrådet. Da udvalgsformanden ikke havde nogle planer om dette, tog Simon Kollerup over:

- Vi har lige diskuteret det. Vi føler fortsat, vi står i en meget uafklaret situation omkring det her. Og så længe, at vi ikke ved, hvem der skal udføre det, vi snakker om her, så føler vi ikke, at det giver mening at afvikle det her og det næste samråd.

- Så vi vil på den baggrund gerne afslutte samrådet, lød det fra socialdemokraten.

Samuelsen i det røde felt
Denne beslutning fik efterfølgende Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, op i det røde felt. LA-formanden skrev på Twitter:

 

Ekstra Bladet har konfronteret Ida Auken - som støttede afbrydelsen af samrådet - med Anders Samuelsens kritik:

- Anders Samuelsen kalder jeres opførsel tåkrummende?

- De prøver at få fokus over på nogle andre. Det er vist ikke os, der krummer tæer i øjeblikket, lyder det fra Ida Auken.

Venstre rasende
Venstres medlemmer af Miljø- og fødevareudvalget var efter samrådet målløse over rød bloks opførsel. 

- Det er dybt pinligt og fuldkommen respektløst overfor for folkestyret. Jeg har ikke oplevet noget lignende i de 11 år, jeg har været i Folketinget. De røde partier inviterer ministeren i samråd og begrunder deres samråd, hvorefter ministeren svarer beredvilligt og så afbryder man bare med henvisning til at der er et flertal som ikke har tillid til ministeren, siger Venstres medlem af Miljø- og fødevareudvalget Kristian Pihl Lorentzen

- Viser det ikke bare hvor umulig situationen er?

- Jamen ministeren er siddende minister og svarer på deres spørgsmål. Og så kommer man med sådan noget pjat her.

Efter aftenens møde i Statsministeriet med de blå partiledere, afslører Lars Løkke Rasmussen her over for pressen, hvad hans videre plan er

Se hvad de Konservatives formand Søren Pape havde at sige til pressen efter aftenens møde i Statsministeriet med blå bloks partiledere - og hvad han ikke var så glad for at svare på

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere