Mere skidt nyt for Pape: De konservative hives i retten

Et reklamebureau hiver de konservative i retten i en sag om en ubetalt regning på 1,7 millioner kroner

De Konservative skal møde op i retten d. 25. januar 2016. (Foto: Jens Dresling).
De Konservative skal møde op i retten d. 25. januar 2016. (Foto: Jens Dresling).

Det ser ikke særlig godt ud for Det Konservative Folkeparti i meningsmålingerne. Og nu er der flere dårlige nyheder på vej til formand Søren Pape Poulsen.

Partiet er nemlig blevet hevet i retten af reklamebureauet Integral i sag om en regning på 1.7 millioner kroner, skriver BT.

Sagen stammer helt tilbage fra januar, hvor reklamebureauet mener, at de konservative ikke har betalt for nogle kampagner, som virksomheden leverede.

Det har tilsyneladende ikke lykkedes for partnere at nå til enighed. Derfor skal Det Konservative Folkeparti møde op i retten d. 25. januar 2016 til en retssag, som Københavns Byret har afsat tre dage til.

- Vi har det bedst med at stå bag vores kunder og kommenterer aldrig på detaljer i vores kundeforhold, men jeg kan bekræfte, at vi helt generelt forventer, at vores regninger bliver betalt. Det gælder selvsagt også for Det Konservative Folkeparti, siger Casper Janns til avisen i januar.

Ifølge Benny Damsgaard, pressechef i Det Konservative Folkeparti, har partiet betalt, hvad de skulle.

- Det virker ærligt talt som om, at Integral ikke har styr over deres bogføring. Det Konservative Folkeparti har betalt alle de regninger, vi har fået fra Integral. Alt i alt beløber det sig til knap 2,5 mio. kr. Vi fyrede Integral i november måned 2014, fordi vi gennem længere tid havde været utilfreds med kvaliteten af det arbejde, de leverede, sagde Benny Damsgaard til BT for næsten et halvt år siden.

Ekstra Bladet har været i kontakt med direktør Casper Janns og Benny Damsgaard, pressechef i Det Konservative Folkeparti. De ønsker ikke kommentere sagen.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere