Mere zigzag: Brostrøm slækker på '5000 test om dagen'

Nu er det ikke længere et krav eller et konkret måltal, at 5000 danskere skal testes hver dag, siger Sundhedsstyrelsens direktør

Søren Brostrøm gæstede mandag Ekstra Bladets tv-studie. Producer: Maya Tekeli.

Se Søren Brostrøms svar om mængden af test herover - se hele interviewet nederst i artiklen

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm bakker nu på det krav, han udstak til de danske regioner, da han for knap tre uger siden meldte ud, at der skulle testes mindst 5000 personer hver eneste dag i sundhedsvæsnet.

Se også: Sundhedsstyrelsen vil teste 5000 danskere om dagen for corona

- På det tidspunkt, hvor jeg sagde det, der var det et klart måltal eller et krav til, at regionerne og Serum Instituttet, skulle sikre den kapacitet, siger Søren Brostrøm i et interview med Ekstra Bladet.

- Hvad er det så nu?

- Vi har ikke noget konkret måltal.

- Du er bakket på det igen?

- Jeg er betydeligt mere optaget af, hvilke kriterier vi skal teste med, og hvorfor og hvad bruger vi testene til. Og det er faktisk det, vi arbejder på, lyder det blandt andet fra Sundhedsstyrelsens direktør i interviewet.

I stedet handler det nu om, at testkapaciteten skal holdes på over 5000, uddyber Søren Brostrøm.

5000 nu
For blot tre uger siden udstak Søren Brostrøm ellers et klokkeklart krav til de danske regioner:

Der skulle testes 5000 om dagen for coronavirus. Og det skulle ske omgående. Senere hen skulle mange flere - gerne 10.000; ja gerne endnu flere end det - testes.

- De 5000 test om dagen skal gerne ske meget hurtigt, sagde han i radioprogrammet P1 Orientering.

- Og de 5000 er nu. Det er ikke et spørgsmål om en uge eller flere - det er nu. Om en uge skal vi gerne være endnu højere, lød det fra Søren Brostrøm, som også åbnede for, at tallet kunne komme 'op på 10.000 - og endnu højere' efter nogle uger.

Brostrøms udmelding i Orientering blev bakket op af planlægningschef Helene Probst, der til Ritzau bekræftede, at det var 'Sundhedsstyrelsens ambition at nå op på omkring 5000 test om dagen.'

Kun fem gange
Siden er det kun lykkedes sundhedsvæsnet i Danmark at teste mere end 5000 personer på i alt fem forskellige dage. Sidste gang var for en uge siden, d. 8. april.

Serum Instituttets graf over mængden af daglige tests. Som det ses, har Danmark kun formået at teste over 5000 fem dage. De seneste er mængden faldet.
Serum Instituttets graf over mængden af daglige tests. Som det ses, har Danmark kun formået at teste over 5000 fem dage. De seneste er mængden faldet.
 

Regionerne er klar til at gå test-amok. Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix Samfund - 30. mar. 2020 - kl. 18:38 Klar til at teste amok

De seneste dage i påsken har tallet ligget omkring 1300-1900 om dagen. I andre nordiske lande - særligt Norge og Island - er det lykkedes at teste langt større andele af befolkningen end i Danmark.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fik også på et pressemøde tirsdag gentaget, at 'vi arbejder på højtryk for at få flere tests'.

Se hele interviewet med Søren Brostrøm herunder.

Søren Brostrøm gæstede tirsdag eftermiddag Ekstra Bladet, hvor han blandt andet trak i land på kravet om, at der skal testet 5000 personer om dagen for coronavirus. Producer: Maya Tekeli.

570 kommentarer
Vis kommentarer