Chateau Margaux og en italiensk opera eller Bamses Venner og en fadbamse.
Ifølge Morten Messerschmidt bliver den slags fordelt nogenlunde ligeligt hjemme hos familien Messerschmidt. Det fortæller han i et interview i DR's podcast 'Genstart'.
Her udspørger vært Anna Ingrisch den måske kommende DF-formand, om han virkelig er folkelig på en DF-måde med stegt flæsk, røde duge og Dansktoppen på anlægget.
- Jeg kunne godt sige, at jeg bor på Bakken om sommeren, spiser stegt flæsk hver anden dag, kommer fra Frederikssund og har ufaglærte forældre. Det ville være sandt. Men jeg kan også rigtig godt lide et glas Chateau Margaux. Det gør ikke, at man ikke kan være medlem af Dansk Folkeparti. De to ting går hånd i hånd.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg kan sidde her og recitere stort set alle sange fra Bamses Venner. Det er jeg vokset op med. Da jeg kørte herud, hørte jeg Bamses Venner. 'Ingen Som Dig'. Jeg synes, at det er forrygende, siger Morten Messerschmidt
Om Messerschmidt vitterligt spiser stegt flæsk hver anden dag, bliver aldrig uddybet.
Forkert titel
Efterfølgende bliver han spurgt ind til sin yndlingssang med Bamses Venner, og så går det galt.
- Det er. Det er den, Øhh, det er svært. Det er den sang, hvor han ligger ved stranden og siger, at der er fuldstændig ro. Der er ikke noget som at ligge her og bare få en bajer, mens ungerne leger, siger Morten Messerschmidt.
Han ender med at vende tilbage til 'Ingen Som Dig'. Problemet er bare, at der ingen strande eller bajere er med i sangen 'Ingen Som Dig'. Det er der til gengæld i 'Jeg Elsker Når Ungerne Leger'.
Du kan høre hele interviewet her.
Anderledes hurtigt og præcist går det, da han skal finde sin yndlingsopera. Her finder han hurtigt frem til Giacomo Puccinis La Bohéme.
Vin, hummer og krabbemenu
Et hurtigt kig på formandskandidatens Instagram-profil vidner da også om lidt mere vin end dansk pilsner og stegt flæsk.
Her kan det blandt andet ses, hvordan Morten Messerschmidt nyder Chianti og hummer til aftensmad.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør meget mere om situationen i Dansk Folkeparti i Ekstra Bladets podcast Ingen kommentarer herunder eller i din podcastapp