Messerschmidt giver kold skulder til Vermund: Nye Borgerlige er skadelige

DF's detroniserede stemmesluger Morten Messerschmidt har fået flere tilbud fra Pernille Vermunds tropper. Men han bliver i DF, fastslår han. Nye Borgerlige skader den stramme udlændingepolitik, lyder det fra Messerschmidt

Pernille Vermund og co har forsøgt at lokke Morten Messerschmidt til at skifte parti. Men det afviser den tidligere Meld-formand i et stort interview. Foto: Ritzau/Ole Frederiksen/Stine Tidsvilde
Pernille Vermund og co har forsøgt at lokke Morten Messerschmidt til at skifte parti. Men det afviser den tidligere Meld-formand i et stort interview. Foto: Ritzau/Ole Frederiksen/Stine Tidsvilde

Dansk Folkepartis raskmeldte stemmesluger Morten Messerschmidt har fået flere lokkende invitationer om partiskifte fra Nye Borgerlige, der har Pernille Vermund i spidsen.

Men han vil ikke svigte Dansk Folkeparti, forklarer han i et interview med BT.

- Der er mange fra Nye Borgerlige, der har henvendt sig til mig og spurgt, om jeg ikke ville passe bedre ind der. Men det vil jeg så gerne nu sige definitivt nej tak til, siger Morten Messerschmidt, der blev hårdt ramt af Meld- og Feld-skandalen til avisen.

Allerede 2. april i år fik den på det tidspunkt sygemeldte Messerschmidt en direkte invitation i Ekstra Bladet fra Pernille Vermund. Han var meget velkommen hos hende, forklarede hun.

- Morten er meget dygtig. Vores parti passer til ham, lød det fra partstifteren Pernille Vermund.

Se også: Frækt tilbud fra Vermund: Messerschmidt er velkommen hos Nye Borgerlige

Men Messerschmidt har altså ingen planer om at skifte parti, selvom Meld- og Feld-skandalen har sat ham lidt ud på et sidespor i Dansk Folkeparti.

Han mener nemlig, at Nye Borgerlige skader den vigtigste politiske sag, nemlig muligheden for at gennemføre udlændingestramninger.

- Det fantastiske ved Dansk Folkepartis og Kristian Thulesen Dahls projekt er, at uanset hvem der er statsminister, så kan der gennemføres udlændingestramninger. Nye Borgerlige kan kun lave værdipolitik, hvis der er et borgerligt flertal, fordi de på fordelingspolitikken kun appellerer til højrefløjen ... De kan ikke blive enige med Socialdemokratiet, som vi kan, siger han til BT.

- Jeg synes, Pernille Vermund er en sympatisk person, men jeg er bange for, at hun igen vil isolere udlændingestramningerne på højre-fløjen ... Mange Nye Borgerlige er sympatiske og fornuftige folk, men jeg vil advare om projektet, fortsætter han til avisen under DF's årsmøde i weekenden.

Se også: Politiet stopper efterforskning af Messerschmidt-overfald

Se også: Mor-Messerschmidt valgt som DF-formand

276 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere