Annonce:
Annonce:

Messerschmidt i mesterlære? DF-toppen tog til Vollsmose

Det var ren politik, da DF-toppen tog til Vollsmose, siger de. Ekstra Bladets politiske kommentator kalder det i stedet 'rent skuespil'

Annonce:
Følg Politik

I videoen ovenover kan du se, hvordan det gik, da Ekstra Bladet undersøgte, hvad der lå bag besøget i Vollsmose...

Søndag eftermiddag var Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt på udflugt sammen med Peter Skaarup i bydelen Vollsmose i Odense.

Anledningen var den seneste tids skriverier om social kontrol og lokal sharia-lovgivning i området.

Ekstra Bladet tog med dem for at undersøge, om der i virkeligheden var tale om en oplæringstur i godt formandskab.

Turen til Vollsmose var nemlig de to DF-profilers første offentlige optræden sammen, efter hele DF-toppen i sidste uge blev enige om, at Morten Messerschmidt bør være arvtager til formandsposten, som Kristian Thulesen Dahl i øjeblikket bestrider.

Annonce:

Debatten om et kommende formandskab har fyldt i partiet den seneste uge, efter det kom frem i en ny bog, at Morten Messerschmidt allerede efter partiets katastrofale folketingsvalg i sommeren 2019 lagde planer om at kuppe tronen.

Planer, som DF's toneangivende Pia Kjærsgaard bakkede ham op i ifølge flere kilder. Så sent som i søndagens udgave af Politiken hyldede Pia Kjærsgaard Morten Messerschmidt som partiets kronprins, og hun sagde, at ingen i partiet kan måle sig med hans intellektuelle begavelse.

Ny bog: Pia K. dolker Tulle

Det handler om politik
- Har du taget Morten Messerschmidt med på en lille læretur i formandskab i dag?

- Nej, nej. Jeg synes bare, det var godt, at vi kunne tage en smuttur til Vollsmose. Vi skal sætte fokus på de problemer, imamerne skaber, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Der er ikke noget signal i forhold til den bog, der lige er udkommet, hvor Messerschmidt bliver kørt ind til at skulle være formand?

- Nej, det har jeg ikke haft i tankerne. Hvis der er andre, der har det, er det i hvert fald ikke noget, der har sin rigtighed. Det handler om at få sat fokus på nogle helt aktuelle problemer.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

Annonce:

- Så der er slet ikke tale om, at du skal lære fra dig om, hvordan en formand begår sig herude i virkeligheden?

- Nej, det har overhovedet ikke været i mit hoved én eneste gang i forbindelse med besøget her. Det her handler om politik, fortæller formanden.

Artiklen fortsætter under boksen...

- Det er rent skuespil: Her er Joachim B.'s dom

- Det er jo rent skuespil, man spiller i sådan nogle situationer. De prøver at lægge så meget afstand som muligt til de ting, bogen afslører.

- Men der er heller ikke så meget andet, de kan gøre. De interne stridigheder er der stadig, men det kan de ikke sige offentligt. Det er et kæmpestort problem for dem.

- Men er det ikke en vigtig sag for dem med de her imamer?

- Jo, det er det. Men selvfølgelig vælger man også en mærkesag til det her. Det appellerer til baglandet.

- Det er en helt klassisk måde at dreje opmærksomheden væk fra de problemer, der er. De taler op et problem, og retter skytset væk fra dem selv.

- Det vigtigste ved sådan en tur er ikke at tage til Vollsmose. Det vigtigste er at blive set sammen. Det er det reelle formål.

- Det løser bare ikke problemerne.

Joachim B. Olsen mener, at blandt andet Pia Kjærsgaards udtalelser om formandskabet er med til at holde problemerne i live.

- Hun taler lige ud af posen, som hun altid har gjort. Det er bare ikke særlig hjælpsomt lige nu. Det vidner om, at problemerne er store, og at Pia Kjærsgaard er oprigtigt frustreret.

 

- Han skal nok finde ud af det
Også gruppeformand Peter Skaarup mener, at det udelukkende handler om politik.

- Det har jo været en intens uge i forhold til formandskabet i jeres parti. Er du med som anstandsherre i dag?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg er egentlig bare med, fordi jeg interesserer mig for problemerne her i Vollsmose. Det er ren politik, det her, siger Peter Skaarup.

- Pia Kjærsgaard har jo gjort det ret klart, hvem hun holder med til et formandskab. Hvem holder du med?

- Jamen jeg holder ikke med nogen. Jeg ved jo, hvem der er vores formand. Kristian Thulesen Dahl. Og han gør det godt.

DF-fuser i Vollsmose: Ingen interesse

Annonce:

- Der er ikke tale om, at han er med på en lærlingeudflugt, så I kan lære Messerschmidt, hvordan han skal begå sig som formand?

- Nej, nej, nej. Det er der ikke. Han skal nok finde ud af, hvordan vores hovedbestyrelse blandt andet fungerer, siger Peter Skaarup, der fortæller, at Morten Messerschmidt har med til møde i hovedbestyrelsen for første gang.

- Jo, det bliver spændende alt sammen. Men lige nu handler det om Vollsmose.

Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar fra Morten Messerschmidt. Men han vil først tale med os, når Poul Madsen ikke er chefredaktør på avisen længere, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: