Messerschmidt i offensiven: Her er DF's ultimative krav til Løkke

Hvis Dansk Folkeparti skal i regering med Venstre, så har de minimum et ultimativt krav; Mindre EU - ikke mere

Morten Messerschmidt besøgte fredag morgen - dagen efter valget - Ekstra Bladets livestudie. Her blev der blandt andet talt regeringsdannelse og udlændingepolitik.

I dag er det tid til en ny dronningerunde, hvor Løkke i rollen som kongelig undersøger skal se, om han kan få dannet en ny regering.

Siden det overraskende valgresultat har Dansk Folkeparti og Venstre flirtet med tanken om en fælles VO-regering, men Thulesen Dahl og resten af DF-ledelsen er stadig tøvende

Mandag morgen har DF-ledelsen alligevel givet et lille pip i form af et ultimativt krav fra Morten Messerschimdt, og meldingen er klar.

Dansk Folkeparti indgår kun i en regering, der fastholder en stram EU-politik.

- Vi kommer ikke til at sidde i en regering, der vil afskaffe EU-forbeholdene eller overdrage mere suverænitet til EU.

- Det er helt klart. Hvis man sidder i en regering sammen, så duer det jo ikke at føre to forskellige politikker på EU-området. Og vi mener ikke, man skal afvikle forbeholdene, siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

Dansk politik - 21. jun. 2015 - kl. 17:17 TV: Derfor dropper Løkke blå flertalsregering

Lars Løkke Rasmussen har brugt hele sin weekend på at forsøge at få forhandlet en flertalsregering med Liberal Alliance, de Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre på plads.

Men søndag aften meddelte han til pressen, at det ikke kunne lade sig gøre.

Derfor har Venstres formand indkaldt Folketingets partier til en ny dronningerunde, hvor han skal forsøge at danne en ny regering med sig selv som statsminister.

Skaarup: Tror mest på V-regering
Men det bliver næppe lige så let få Løkke at få DF med på tanken om en fælles regering, som det er at stave til EU.

Ifølge Peter Skaarup, så virker det mest realistisk med en ren V-regering.

- Uanset det her tror vi stadig på, at det mest realistiske er en ren Venstre-regering med mulighed for at forhandle med de forskellige partier, hvad der skal gennemføres af politik.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 21. jun. 2015 - kl. 19:48 Skaarup tror mest på ren V-regering

- Det vil for vores eget vedkommende også betyde, at vi står mere frit i forhold til at kunne samarbejde til forskellige sider og forsøge at komme igennem med de ting, vi gik til valg på, siger Skaarup til Politiken.

Dansk Folkeparti gik kraftigt frem ved valget og blev med 37 mandater Folketingets næststørste parti - større end Venstre, der fik 34 personer valgt ind.

Alligevel holder partiet fast ved Lars Løkke Rasmussen som sin statsministerkandidat.

Mandagens dronningerunde starter klokken 10, og du kan naturligvis følge med her på Ekstra Bladet.

Se også: Banko og fede ben: Mød alle de nye DF'ere

Se også: Messerschmidt kræver blå EU-politik af Thorning

94 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere