Annonce:
Annonce:

Messerschmidt: Ingen hår i min gode suppe

Rod i regnskabet: Generalsekretær foreslår, at Morten Messerschmidt skal betale 2,9 mio. kroner tilbage på grund af misbrug med EU-penge

Annonce:
Følg Politik

Beskyldninger om misbrug med EU-penge kommer fra politiske modstandere, og revisorerne har intet fundet.

Sådan lyder forsvaret fra DF's europæiske stemmesluger Morten Messerschmidt, efter at DR kan citere fra en intern revionsrapport fra Ernest & Young og en indstilling fra Europa-Parlamentets generalsekretær.

- Den måde EU-systemet er skruet sammen på, der er det de politiske modstandere, der skal træffe afgørelse. Der er klart nogen, der gerne vil finde et eller andet hår i suppen, siger Morten Messerschmidt til Ekstra Bladet.

- Det har den uafhængige revision ikke været i stand til at finde. Der var en god suppe, som de har slubret i sig. Men ingen hår. Derimod har vores politiske modstandere gået efter og har også fundet et par hår.

Morten Messerschmidt er havnet i store problemer, efter Europa-Parlamentets generalsekretær har gennemgået sagen om de omdiskuterede fonde MELD og FELD.

Annonce:

Rungende kritik og millionregning: Messerschmidt misbrugte EU-midler

Ikke sandt billede
I en intern note, som DR kan citere fra, fremgår det, at revisionsfirma Ernest & Young, som på vegne af Europa-Parlamentet har gennemgået regnskaberne, taler med usædvanligt store bogstaver:

- Årsregnskabet giver, efter vores opfattelse, ikke et sandt og fair billede af enhedens (MELD/FELD) nettoformue og heller ikke af årsresultatet, skriver Ernest & Young i en ekstern revisionsrapport.

Derudover konkluderer notatet, at MELD og FELD har misbrugt EU-midler til at reklamere for det nationale Dansk Folkeparti.

- Du kalder det  her notat ’hår i suppen’. Men der er jo tale om en rungende kritik, som bliver rettet mod den måde, tingene har kørt på i MELD og FELD. Er det virkelig bare hår i suppen?

Annonce:

- Ja, altså det bemærkelsesværdige er, at den uafhængige revision har ikke fundet anledning til at kritisere vores aktiviteter og de kampagner, vi har kørt. Og når jeg så siger, at det er hår i suppen fra Europa-Parlamentets side, så er det budskabet om, at de har ønsket og også er lykkedes med at finde nogle, siger Messerschmidt.

- Og det er jo sådan skruet sammen, at det er de forskellige politiske grupper, der skal træffe afgørelse. Det i sig selv er et ret sygt system. At det ikke er den uafhængige revision, der skal forholde sig til, hvordan tingene har været – men i stedet folk med en politisk interesse i udfaldet.

Hun fik jorden til at brænde under Messerschmidt: Jeg har styr på min mavefornemmelse

'Jeg kan ikke forstå det'
Også Morten Messerschmidt må indkassere skarp personlig kritik, da notatet ifølge DR slår fast, at 'fundamental information mangler', fordi 'bestyrelsesmedlemmerne ikke har givet nogen information om enhedens (MELD/FELD) finansielle situation'.

Samlet set anbefaler generalsekretær Klaus Welle, at MELD og FELD skal betale over 2,9 mio. kroner tilbage. Indstillingen ventes at blive vedtaget i Europa-Parlamentets præsidium på mandag.

Annonce:

- Men i den uafhængige revision står der også, at I ikke har givet de oplysninger, I er blevet bed om. Det er jo en kritik, der er rettet mod dig og jer fra de uafhængige revisorer. Tager du ikke den alvorligt?

- Jo jo, jeg tager det meget alvorligt. Jeg kan bare ikke forstå, hvad det er Ernst & Young siger, de ikke har fået. For de siger, de ikke har fået en forklaring på, at MELD og FELD lukker ned. Den synes jeg, vi har givet.

- De kalder det vitale oplysninger?

- Ja, det er det selvfølgelig også. Når man lukker noget, så slutter det. Så er det jo en vital beslutning, kan man sige – det handler jo om liv og død. Sagen er bare, at det er den eneste kritik, der bliver rettet mod os fra Ernst & Young. Ift. aktiviteterne er der ingen kritik – det synes jeg, man skal hæfte sig ved. Ikke mindst som journalist. Hvordan kan det være, at den ikke-politisk motiverede retter ingen kritik. Men der er pludselig en hulens masse at kritisere for dem, som har en politisk interesse.

EU-chef: Messerschmidt skal betale skonnert-penge tilbage

Annonce:

Nu må vi se
- Men du bliver stemplet som misbruger af EU-midler, og det bliver efter alt at dømme krævet, at I betaler 2,9 mio. kroner tilbage. Kommer I til at gøre det?

- Nu afventer vi jo lige, hvad der sker mandag aften.

- Hvis det som ventet bliver et krav?

- Hvis og hvis. Nu må vi se. Jeg synes, at man trods alt skylder at have så meget tillid til sine egne gode argumenter, at man ikke afgør noget på forhånd. Og jeg vil ikke bare acceptere at blive væltet omkuld af Europa-Parlamentets generalsekretær.

- Du er valgt som en politiker, der vil gøre op med alle disse lyssky EU-foretagender. Hvorfor ikke bare proaktivt lægge det hele på bordet?

- Det har vi jo sådan set også gjort. Ernst & Young har fået lov til at gennemgå hele molevitten. De har stillet en hulens masse spørgsmål. Vi har svaret på dem alle sammen.

- Men de har jo kritiseret, at der mangler oplysninger. Hvad med Ekstra Bladet og den almindelige dansker. Skal de ikke have lov at se, hvad der gemmer sig bag denne sag, der nu er hvirvlet så meget op om?

Annonce:

- Det er klart, hvis alle partier vælger at fremlægge deres sager, så gør vi også det. Men nu lægger vi ikke mere frem. Vi har været genstand for den mest gennemgående revision i nyere tid, så det med, at vi ikke har lagt noget frem, kan jeg slet ikke genkende.

Malker kassen igen: Fyrede 100.000 EU-kroner af på Skagen-møde

Hvad skal jeg lægge frem?
- Er det et problem for Dansk Folkeparti at have en politiker siddende i Europa-Parlamentet, der har et stempel på sig som misbruger af EU-midler, og som ikke lægger de oplysninger frem, man skal?

- Hvad er det, jeg skal lægge frem?

- De vitale oplysninger, som Ernst & Young siger mangler?

- Nu skal vi lige holde tungen lige i munden. De siger, der ikke er givet en begrundelse for, hvorfor MELD/FELD lukker ned. Den synes jeg, jeg har givet. Jeg er et sikker på, jeg også har givet den til Ekstra Bladet. Så kan I jo oversætte til fransk og sende den ned til dem.

- Men er det et problem for Dansk Folkeparti at have en politiker siddende i Europa-Parlamentet, der har de her stempler siddende på sig i en sag, der er hvirvlet så meget op om?

- Det, det grundlæggende handler om, er to politiske kampagner, hvor vores modstandere mener, vi ikke måtte finansiere dem med EU-midler. Det er, hvad der er hvirvlet op. Og der må andre så gøre sig til dommer over, hvor alvorligt det er, siger Morten Messerschmidt.

Messerschmidt misbrugte EU-midler til DF-sejltur

OVERBLIK: Messerschmidts omdiskuterede EU-fonde

EU-Parlamentets ledelse ventes mandag at beslutte, at MELD og FELD, som Morten Messerschmidt (DF) har været formand for, skal betale knap tre millioner kroner tilbage til EU-kassen. Det skriver DR. Få et overblik over sagen her:

Meld:

* Meld er en forkortelse for Movement for a Europe of Liberties and Democracy. Det er en politisk, europæisk alliance. Organisationen samler de euroskeptiske partier fra EU's medlemslande - herunder Dansk Folkeparti - og politikere fra hele EU i ét fælles parti.

* Meld blev grundlagt i 2012 og er delvist finansieret af EU. Siden 2004 har det været muligt for de europæiske partier og alliancer at modtage økonomisk støtte, der dækker op til 85 procent af partiets udgifter.

* Medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) har været formand for Meld og er fortsat med i organisationens ledelse.

Feld:

* Feld er en politisk fond, der er tilknyttet Meld. Fonden har til opgave at observere, analysere og bidrage til den politiske debat i EU.

* Meld og Feld hænger derfor sammen, og begge arbejder for at fremme medlemmernes og medlemspartiernes politiske holdning, hvilket blandt andet sker på baggrund af tilskud fra EU.

* Meld og Feld får støttekroner fra EU til oplysningsaktiviteter. Ifølge reglerne må disse penge ikke gå til at føre kampagne ved en national folkeafstemning eller et nationalt valg.

Kilder: europarl.europa.eu, meldeuropa.com

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: