Messerschmidt opgiver selvskabt parti

I kølvandet på mistanken om muligt misbrug af EU-midler dropper Morten Messerschmidt et nyt europæisk parti, som han i sommer var med til at stifte

Dansk Folkepartis medlem af Europa-parlamentet, Morten Messerschmidt, var i sommer med til at stifte et nyt, europæisk parti. (Foto: Astrid Dalum)
Dansk Folkepartis medlem af Europa-parlamentet, Morten Messerschmidt, var i sommer med til at stifte et nyt, europæisk parti. (Foto: Astrid Dalum)

Netop som Europa-parlamentet har meddelt, at de vil se nærmere på Morten Messershcmidts mulige misbrug af EU-midler, drejer Messerschmidt nu nøglen om til et nyt europæisk parti, som han selv har været med til at stifte.

Partiet 'Alternative for Europe' (AFE) blev stiftet 15. juli i år og skulle ifølge Morten Messerschmidt være for partier, der ligesom Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke er med i det konservative, europæiske parti.

For få dage siden stod Morten Messerschmidt registreret som stifter af partiet, men onsdag aften oplyser han, at Dansk Folkeparti har forladt projektet. Det skriver DR Nyheder.

- Det var på tegnebrættet, og derfor blev AFE stiftet, men det er også blevet lukket ned igen. Det er ikke noget, der bliver realiseret, siger Morten Messerschmidt til DR.

Se også: Ny mistanke mod DF: Profil trækkes ind i møg-sag

Søgte penge til partiet
Sagen kommer frem, efter DR Nyheder er kommet i besiddelse af et brev sendt til Morten Messeschmidt fra Europa-Parlamentets generalsekretær Klaus Welle. Heraf fremgår det, at Morten Messerschmidt har søgt om penge til 'Alternative for Europe'.

Det fremgår også, at fem medlemmer af det europæiske parti MELD, herunder Messerschmidt selv, er registreret som medlemmer af det nye parti.

I brevet understreger Klaus Welle imidlertid, at det kun er tilladt at være medlem af et enkelt europæisk parti. Brevet er ikke mere end en uge gammelt, men Messerschmidt afviser nu, at partiet bliver til noget.

- Der er ingen MEP’er, der skriver under på at deltage i AFE. Dansk Folkepartis medlemmer har meddelt administrationen, at vi ikke deltager i noget europæisk parti i 2016, og derfor har vi ikke noget at gøre med det, og når der ikke er nogle, der skriver under, så dør organisationen, siger Morten Messerschmidt til DR.

Se også: Nye problemer: EU indskærper regler for Messerschmidt

38 kommentarer
Vis kommentarer