Annonce:
Annonce:

Messerschmidt: Send dem hjem

Regeringen har vundet sig en tænkepause ved ikke at hjemsende de ti departementschefer, vurderer professor. Samtidigt mener Morten Messerschmidt, at de kritiserede embedsmænd burde hjemsendes

Hverken Barbara Bertelsen eller de andre embedsmænd er blevet hjemsendt efter minkkommissionens beretning. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Hverken Barbara Bertelsen eller de andre embedsmænd er blevet hjemsendt efter minkkommissionens beretning. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Annonce:
Følg Politik

Hele 10 embedsmænd - herunder statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen - har fået så alvorlig kritik i minkkommissionens beretning, at 'der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.'

Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, mener, at ville være mest sagligt at sende de 10 embedsmænd hjem.

Alligevel er ikke én eneste embedsmand blevet hjemsendt af statsminister Mette Frederiksens (S) regering.

Ekstra Bladets Brian Weichardt ville gerne vide, hvorfor ikke statsministeren har tænkt sig at gå af, når nu hendes departementschef Barbara Bertelsen tidligere har bedt dem, hun mente var ansvarlige for minksagen, om at udvise 'maks ydmyghed', 'hive plasteret helt af' og lægge sig ned og rulle

Ekstra Bladets Brian Weichardt ville gerne vide, hvorfor ikke statsministeren har tænkt sig at gå af, når nu hendes departementschef Barbara Bertelsen tidligere har bedt dem, hun mente var ansvarlige for minksagen, om at udvise 'maks ydmyghed', 'hive plasteret helt af' og lægge sig ned og rulle

Det har ellers været sådan i både Tibet-sagen, FE-sagen og Instruks-sagen, at man har været hurtig til at hjemsende de dele af embedsværket, der har været under undersøgelse - men ifølge to professorer med speciale på området, er reglerne på området decideret uklare.

Eller som Sten Bønsing, der professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, forklarer:

Annonce:

- Der er ikke noget juridisk krav om hjemsendelser. Det er en individuel vurdering fra arbejdsgiveren – i det her tilfælde ministeriets side.

Han understøttes af professor emeritus i offentlig forvaltning fra Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård.

- Reglerne er ikke udformet med en sådan præcision, at man kan slutte fra kritik i en kommissionsberetning til, hvad der så skal se, siger han.

Politiske præmisser
Grønnegård forklarer, at der er et så stort juridisk spillerum på området, at der er flere lovlige metoder at gribe problemstillingen an på.

Ifølge ham er det normalt, at der foretages hurtige hjemsendelser, som set i ovennævnte sager, men der er ligeså mange eksempler på, at man vælger at undersøge sagen først for så derefter at foretage hjemsendelser.

- Det varierer utroligt meget. Det eneste, der er sikkert nu, er, at minkkommissionen har fastslået, at der er grundlag for at søge er retligt ansvar gjort gældende overfor de her 10 embedsmænd, siger han.

Annonce:

De uklare regler på området giver mulighed for, at man politisk kan foretage sig en vurdering af, hvad der kan give det bedste udfald for den siddende regering.

- Sagen er den, er der er et enormt spillerum, og der bliver lagt alle mulige præmisser af politisk art ind over, siger Grønnegård.

Regeringen vinder tid
Jørgen Grønnegård understreger, at de manglende hjemsendelser i mink-sagen fortæller, at der er tale om en 'umådeligt ømtålelig sag'.

- Hvis man forestillede sig, at Mette Frederiksen eller de pågældende fagministre havde fritaget de her topembedsmænd for tjeneste for en periode, så ville det rejse en byge af spørgsmål til ministrenes – og især statsministerens – egen rolle i forløbet. På godt dansk udgør den fase, vi er i nu, en rigtig møgsag for regeringen, siger han.

- Et det simpelthen en beskyttelse af ministrene ikke at hjemsende embedsmændene?

Annonce:

- Det tør jeg ikke sige. Det, jeg dog tør sige, er, at hvis regeringen aktivt havde handlet her, så havde det rejst en stor mængde kritik mod dens egen rolle – både fra andre partier men også fra medierne.

- Så regeringen tager lidt brodden af kritikken?

- Ja, fordi Mette Frederiksen siger nu, at ’vi kører det her efter bogen’. Men så klare er reglerne i den bog altså ikke.

- Hvis man skal opsummere, så havde det givet større kritik, hvis Mette Frederiksen havde hjemsendt dem alle sammen nu, end hvis hun – som hun har gjort – vælger at udskyde det?

- Ja, hun bevilger sig selv en tænkepause under henvisning til nogle bureaukratiske regler, som så ikke er så faste endda.

Messerschmidt: Send dem hjem

Departementschefer udsat for kritik bør automatiske hjemsendes, mener Messerschmidt (DF). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Departementschefer udsat for kritik bør automatiske hjemsendes, mener Messerschmidt (DF). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, deler Jørgen Grønnegårds analyse af, at den manglende hjemsendelse tager brodden af kritikken af regeringen.

- Hvis ministrene havde gjort det, som virker åbenbart – nemlig at hjemsende embedsmændene – så havde pilen jo peget direkte på dem også. Det er jo helt tydeligt, at ministrene ikke ønsker at forholde sig til nogen form for kritik, siger han til Ekstra Bladet.

Desuden mener han, at det eneste rigtige ville være netop af sende de 10 kritiserede embedsmænd hjem.

- Når man som embedsmand bliver udsat for så hård kritik – og i øvrigt regeringen også – så synes jeg, at det signalerer, at man er ligeglad, når man ikke hjemsender dem.

Vælger ikke det saglige
Messerschmidt, der selv er jura-uddannet, fortæller, at han grundlæggende mener, at reglerne for offentligt ansatte embedsmænd skal være bredt defineret.

- Jeg synes ikke, at problemet er, at der er valgmuligheder. Problemet er, at ministrene ikke vælger det saglige men derimod den løsning, der for dem er det mest opportune, siger han.

Han understreger dog, at der bliver nødt til at være en automatisering af hjemsendelser, når det kommer til departemenschefer og den absolutte top af embedsværket, som tilfældet er her.

- Når vi taler om folk, der har daglig kontakt med ministrene, så burde der være en automatik i, at når en uafhængig kommission siger, at der skal tages retlige skridt imod dem, så skal de selvfølgelig ikke møde på arbejde dagen efter, siger Messerschmidt afslutningsvist.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan kan embedsmænd straffes

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der kan være begået en tjenesteforseelse, kan man indlede en proces med et tjenstligt forhør.

Det er arbejdsgiveren, der gennemfører denne proces og i sidste ende vurderer, om der er sket en forseelse. Det behøver ikke være sket med forsæt. Uagtsomhed er tilstrækkeligt.

Annonce:

Arbejdsgiveren skal tage stilling til, om den pågældende person skal suspenderes, mens undersøgelsen af den formodede tjenesteforseelse pågår.

Det skal ske ud fra en konkret vurdering af, om det vil være betænkeligt, at den pågældende tjenestemand fortsætter sit arbejde, og om personen fortsat nyder den fornødne tillid.

Undervejs i processen vil der ske en partshøring og en eventuel inddragelse af personens fagforening.

Hvis arbejdsgiveren efter forløbet fastholder, at der er begået en tjenesteforseelse, kan det munde ud i forskellige typer af sanktioner, også kaldet disciplinære straffe. De spænder over følgende:

- Advarsel.

- Irettesættelse.

- Bøde på indtil 1/25 af månedslønnen.

- Bøde på indtil halvdelen af månedslønnen.

- Overførsel til andet arbejde.

- Overførsel til andet arbejdssted eller stilling.

- Degradering (herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele).

- Afskedigelse.

Kilde: Ritzau/Tjenestemandsloven.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: