Tirsdag eftermiddag fortalte Finansministeriet og finansminister Nicolai Wammen (S), at Danmark er langt, langt rigere end tidligere estimeret.

Det til trods blev der for blot en måned siden forhandlet finanslov i krisens tegn, hvor partierne fik at vide, at der næsten ikke var noget at rutte med.

Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der endte med at være del af finanslovsaftalen, må finansministeren allerede her have vidst, hvad de nye beregninger pegede mod.

- Ja, det er helt utænkeligt, at en finansminister ikke løbende bliver orienteret om, hvordan statens finanser har det. Så selvfølgelig har han vidst det.

- Der vil jeg sige, at det ikke er særlig god forhandlingsskik, at man så tegner et billede af, at statens finanser har det værre, end de egentlig har det, siger han.

Råderummet
De mange penge dækker over det såkaldte råderum. Det er en beregning af, hvor mange penge staten har i overskud frem mod 2030. Og altså hvor mange penge politikerne kan bruge uden at finde andre besparelser.

På grund af den stærke beskæftigelse blev det tal tirsdag opjusteret med hele 13 milliarder kroner til 64 milliarder kroner.

Udregningen sker i Finansministeriets udgivelse 'Danmarks Konvergensprogram', en årlig økonomisk moppedreng. Den bliver ikke lavet på en formiddag, og det er derfor, at finansministeren sandsynligvis i et godt stykke tid har kendt til tallet.

Holder det stik, var det ikke noget, han delte med de partier, der forhandlede om den stramme finanslov for 2023.

- Nej, det er ikke en information, der kom til os. Men det ville vi selvfølgelig rigtig gerne have vidst i de forhandlinger. For så havde vi fundet nogle gode steder at sende de penge hen, siger Liberal Alliances skatteordfører, Steffen W. Frølund.

Inflation og information
Morten Messerschmidt fortæller, at det under forhandlingerne blev gentaget og gentaget, at der ingen penge var at bruge. Både fordi det var krisetider, og fordi inflationen var høj, så man ville ikke sende flere penge ud i samfundet.

- Det er jo fornuftigt nok, og i forhold til 2023 havde det nok også været uansvarligt at bruge markant flere penge på grund af inflationen.

- Men så havde man måske kunnet indføre nogle ting fra 2024 eller 2025. Vi vil jo eksempelvis gerne have hævet folkepensionen. Havde vi vidst, at de her penge var der, var det sådan noget, vi kunne have ført frem med større styrke, siger han.

Kuldsejlet krisefortælling
Hos Liberal Alliance siger Steffen W. Frølund, at han føler, at krisesnak er blevet et værktøj for regeringen.

- Krisefortællingen holder helt sikkert ikke. Regeringen taler om kriser mange steder, men også inden for økonomien viser det sig, at tilstanden ikke er så slem, som de har sagt.

Morten Messerschmidt vil nu forsøge at afkræve Nicolai Wammen svar:

- Jeg vil kræve en forklaring fra finansministeren om, hvornår han vidste, at situationen var betydeligt bedre end tidligere estimeret.

- For det handler grundlæggende om, at han har talt mod bedre vidende.

Ekstra Bladet har spurgt finansminister Nicolai Wammen om, hvornår han vidste, at der var markant flere penge end tidligere estimeret. Han er ikke vendt tilbage.