Messerschmidts fond betalte Frankrigstur for minister og kæreste: Så dyr var den

Forsvarsminister Peter Christensens fire-dages besøg i Strasbourg kostede EU 21.000 kroner, fordi det blev opført som et officielt arrangement i vennen Morten Messerschmidts skandalefond Meld

Forsvarsminister Peter Christensen var fire dage i Frankrig for at deltage i Messerschmidts private radioprogram. Men besøget er indberettet til EU som en studietur og møder i Meld. Det viser oplysninger, som Meld og Messerschmidt har sendt til Europa-Parlamentet. Foto: Jens Dresling/Anthon Unger
Forsvarsminister Peter Christensen var fire dage i Frankrig for at deltage i Messerschmidts private radioprogram. Men besøget er indberettet til EU som en studietur og møder i Meld. Det viser oplysninger, som Meld og Messerschmidt har sendt til Europa-Parlamentet. Foto: Jens Dresling/Anthon Unger

Fire dage i Strasbourg for forsvarsminister Peter Christensen (V) og hans daværende kæreste i 2013 kostede Europa-Parlamentet 21.662,89 kroner.

Det skyldes, at Dansk Folkepartis europæiske stemmesluger Morten Messerschmidt har indberettet Venstre-vennens besøg som et officielt arrangement i skandaleramte Meld.

Fonden har siden været en del af skandalesagen om misbrug af EU-penge i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet vil nu betale pengene for Peter Christensens Frankrigstur tilbage til EU.

Sammenlagt betaler Dansk Folkeparti nu knap en million kroner tilbage, hvilket svarer til al den støtte, som partiet har modtaget via de to skandalefonde Meld og Feld.

Skandalen vokser: DF betaler 1 mio. tilbage

'Havde ikke hørt om foreningen'
Ekstra Bladet kunne onsdag afsløre, at Venstreministerens besøg i Strasbourg med kæresten var indberettet som et 'studiebesøg'. Det var dog ikke muligt at se, hvor meget de europæiske skatteborgere havde betalt for rejsen.

Forsvarsminister Peter Christensen bekræftede onsdag, at han var på en betalt tur til Frankrig med sin kæreste - og nuværende hustru. Han forklarer dog, at han ikke anede noget om Meld.

'Jeg var i januar 2013 inviteret med ledsager til Strasbourg af Morten Messerschmidt til som gæst at deltage i et radioprogram og en række møder, jeg var ikke vidende om, at Meld betalte og havde ikke hørt om foreningen før den er blevet genstand for omtale i medierne,' skrev han i en sms til Ekstra Bladet.

Besøgets formål fremgår dog ikke, af de oplysninger, som Messerschmidt har givet til Europa-Parlamentet.

Her er det konkrete formål med besøget fuldstændig uklart - og det er ikke nævnt med et eneste ord, at Peter Christensen deltog i Messerschmidts radioprogram.

Ny afsløring: Messerschmidt inviterede Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig

Aktivitetsrapporten viser blot, at 'studieturen' og 'møderne' fandt sted i perioden 14.-17. januar 2013.

Du kan læse mere om nogle af de nye sager her:

Tyk ironi: Messerschmidts bog om EU-fråds betalt af skandalefond

 

Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner

Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner Skattekroner betalte for Messerschmidts julekort til 31.000 kr

Var i radioen
Under besøget medvirkede Peter Christensen altså i radioprogrammet Europa i Flammer, som Morten Messerschmidt dengang lavede fra EU med det daværende socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen.

Men det var altså ikke Radio 24/7, som betalte for den tidligere skatteminister og kærestens ophold i Frankrig.

Ny afsløring: Opfandt EU-konference i København

Peter Christensen var på daværende tidspunkt finansordfører og såkaldt chefforhandler for Venstre.

Messerschmidt beskrives som tæt på de to Venstre-folk, justitsminister Søren Pind og forsvarsminister Peter Christensen.  

Så tæt at Morten Messerschmidt  - som en af de få politikere uden for Venstre - i august var med til Peter Christensens bryllup med radiojournalist Josefine Kofod i Holmens Kirke.

Forsvarsminister Peter Christensen er på ferie og har ikke ønsket at stille op til et interview med Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har også uden held forsøgt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt.

Professor om Espersens FELD-post: Den slags giver fængselsstraf

Bliv klogere på MELD og FELD her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?